Det gule hus på Brødland

​

Da Poul og Stine giftede sig i marts 1883, bosatte de sig først i det gule hus på Brødland, der havde matrikelnummer 4a (4b, 4c, 4d, 4e, 4f, 4g og 4h). Huset lå meget tæt på nabohuset - det hvide hus på Brødland - og på de gamle matrikelkort fra 1800-tallet var de to huse nærmest smeltet sammen hen over matrikelskellet. Begge huse bestod - hvis man kan tage matrikelkortene for pålydende (og det kan man ofte, men ikke altid) - kun af en enkelt længe hver allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Matrikelkortene afslører i hvert fald ikke, at der skulle have været tale om eksempelvis tre- eller firlængede gårde på det tidspunkt.

 

​

Hus eller gård?

​

Det vides ikke, hvornår det gule hus blev bygget, men man ved, at langt størstedelen af den tilliggende jord frasolgtes i løbet af 1800-tallet, og dette er formodentlig hovedårsagen til, at ejendommen gik fra i gammel tid at kaldes en "gård", til i nyere tid at kaldes et "hus". At dømme ud fra jordtilliggendet på 32 tdr. land i 1890'erne, hvor langt den største del af jorden allerede var blevet bortsolgt, må der oprindeligt have været tale om en stor ejendom. Den betegnedes i øvrigt også i Realregisteret som "en gård" med "en parcel", hvorimod ejendommen omfattende det hvide hus på Brødland betegnedes som "en parcel med bygning".

 

Man kan formodentlig godt gå ud fra, at matrikel 4a var netop den ejendom, der længere tilbage i tiden husede den store Brødlandgård, hvis historie nok kan føres tilbage til 1400-tallet. Måske har matrikel 3h - og dermed det hvide hus - længere tilbage i historien også hørt til ejendommen, men konkret dokumenation derfor savnes. Umiddelbart hænger de to matrikelnumre ikke ret godt sammen, men det er der måske en forklaring på. Det hvide hus på Brødland kan være den allersidste rest af den gamle store gård på stedet, men er det ikke nødvendigvis.

​

 

Utraditionelle husstande

 

Skødet på matrikel nummer 4a skiftede forholdsvis hurtigt hænder i 1800-tallet, og da Poul og Vild-Stine i en kort periode lige efter deres bryllup i 1883 fik lov at bebo en del af det gule hus, var indehaveren landmand Lauritz Christian Pedersen. Der var tale om et midlertidigt arrangement, hvor det nygifte par fik tag over hovedet på gården, mens de ledte efter en egnet bolig at slå sig ned og stifte familie i. Formodentlig kunne Pedersen godt bruge noget hjælp med arbejdet på gården, og det kan være et arrangement af dén art, Poul og Stine havde med ham.

 

Nogle år senere - i 1890 - havde landmanden dog arrangeret sig noget mere utraditionelt på gården: Pedersen ejede stadig ejendommen, der havde én enkelt husstand, men denne husstand bestod af i alt tre "husfædre" (familieoverhoveder) og en enkelt husmoder, men til gengæld ingen børn, aftægts- eller tjenestefolk. Der var tydeligvis et ønske om at fremstå ligestillet i husholdningen, siden det til folketællingskommissæren blev oplyst, at alle tre mænd var husfædre på stedet. Forklaringen kan være, at de tre mænd måske i praksis delte ansvaret for gården, men i perioder hver i sær ikke var til stede, fordi de lejlighedsvist arbejdede langt fra hjemmet. Dette underbygges af, at det ved folketællingen blev oplyst, at den ene husfader, daglejer Jens Peter Christensen, opholdt sig midlertidigt i Horsens, mens ingen tilsyneladende vidste, hvor ejeren - landmand Lauritz Christian Pedersen - opholdt sig henne. Tilbage på gården var derfor kun daglejeren Niels Christian Hansen og den 25 år ældre husmoder Johanne Pedersdatter, som sammen måtte forsøge at varetage driften og husholdningen i det daglige. Måske var det simpelthen bare sådan, mens Pedersen var ejer, at folk kunne flytte ind, hvis de - af en eller anden grund - havde brug for et midlertidigt sted at bo og var villige til at hjælpe med driften? Eller måske var der tale om et arrangement, der havde mere direkte økonomiske årsager? Det var nemlig ikke fuldstændig usædvanligt i bakkerne, at gifte par boede hver for sig. Måske var der tale om, at visse former for fattighjælp var betinget af, at man var alene og som følge deraf havde svært ved at forsørge sig selv og sine børn? I givet fald kunne det jo være næsten "praktisk", hvis kvinder - på papiret - levede alene med deres børn og selv havde ansvaret for at forsørge familien. Også i Stines nære familie boede flere af kvinderne alene med deres børn - og det galdt både gifte kvinder og ugifte kvinder, der ofte fik flere børn med de samme mænd uden at blive gift med dem. Alle fire beboere i det gule hus var i øvrigt også gift. Jens Peder Christensen, der jo opholdt sig i Horsens, var gift med med husmoder Juliane Tomasine Terkelsen, der var husstandens overhovede i det hvide hus på Brødland, men det vides ikke, hvem de øvrige var gift med - og tilsyneladende var husmoderen heller ikke gift med en af mændene i huset. Det er ikke helt ligetil med sikkerhed at gennemskue, hvorfor de fire voksne mennesker, der alle var gift med andre, levede sammen på denne gård - når de vel at mærke ikke var ude at arbejde andetsteds.

 

Tidslinie

​

Tager man udgangspunkt i, at både det hvide og det gule hus på Brødland formodentlig oprindeligt var en del af den gamle store Brødland-gård, og tager man et kig på, hvem der i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet står som indehavere af skøderne og sammenligner med folketællingsdata m.v., kan man sammenstykke et bud på en tidslinie, som formodentlig giver et nogenlunde sikkert billede af, hvordan ejer- og fæsteforholdene var for ejendommen igennem tiden (en sådan er under udarbejdelse).

​