​

Min tipoldefar hed Peder. Peder Nielsen. Han var søn af en husmand og daglejer i Gammel Bjergby ved Holbæk. Han var født i xxxx,og han  voksede op som næstyngste barn i Mensalhuset hørende til præstekaldet i Bjergby, og som ung knægt drog han til……i Norge for at lære møllerhåndværket fra bunden.

I juni 1865 blev  Peder og en husmandsdatter, Bolette Christensen, fra Aastrup ved Kongsted nær Præstø gift i den indvendigt rigt  dekorerede kirke i brudens hjemsogn. Peder Nielsen var født 1840, og  Bolette Christensdatter var født 1842, så her var altså tale om et yngrepar, og ingen af dem havdeværet gift før.

 

Bolette var fødtogopvokset i Aastrup vedKongsted,hvorhunvar næstyngsted barn ud af minimum5børn. Indenhunblevgifti1865, var hun tjenestepigepå enaf dexxxxxgårdeiområdet.

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan de to mødte hinanden, og ve vielsen i1865 står Peder nævnt som hørende hjemme i enten Christianiaeller Christiansand, hvorfor det må antages, at han var flyttet dertil. Hvor og hvordan de ro så mødte hinanden kan undre, men tiden må vise, om denne gåde kan opklares.

 

Peder varogsånæstyngstebarnafenhusmand,oghanvoksedeopiMensalhusettilpræstekaldet i Stigs Bjergby vedHolbæl.
 

Han blevkonfirmaeret ixxxx,ogalleredei xxxx rejstehantilKøbenhavn.

 

,ogenten uddannede han sigtilmøller iKøbenhavnsområdet,hvorefterhanfikansættelse iNorge,ellerhan tog direkte fra KøenhavntilNorge,hvor han uddannedesigtilmøller.

men antagelig var Pederilære –eller tjente på – enmølle iområdetnær Kongsted. Peder tjentei1855som15-.årighos gårdmandHansJørgensen(i StigsBjergbysogn,mentoginovember 1855tilKøbenhavn.

tidspunktmellemparretsvielse i 1865 og deres første barns fødsel i 1868, pakkede de deres liv og egendele i Danmark ned, og tog det store spring at flyttetil Tønsberg i Norge, hvor Peder antagelig havde fået ansættelse ssom møller. I hvert fald ses parret boende i Tøndberg, da deres første barn, datteren Dagmar Eleonare Nielssen/Pederdatter, blev født og døbt i 1868.
 

 

 

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=999908653375157&set=p.999908653375157&type=1&theater Foto, tatt av fotograf Larsen i 1860, vi ser to møller. Den til høyre er på Møllebakken, kanskje er den til venstre ved sykehuset.

Tidensommøllerinorge – 15 sider

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 2Barbui1890'erne.Kilde:http://digitaltfortalt.no/things/strandstedet-barbu/H-

Børnene – ogderes

Figur 2Barbui1890'erne.Kilde:http://digitaltfortalt.no/things/strandstedet-barbu/H-DF/DF.2446

liv – 15 sider

 

 

 

 

 

 

 

 

< >  

XXXXXXX

Bolette og Hans Chrisoffersen flyttede altså med deres børn til Grinmstad. I 1913 blev sønnen Per født og døbt i Kristiania (Oslo), I 1916 fødtes og døbtes parrets yngste søn, Dagfinn, i Fjære nær Grimstad, hvorfor det må antages at være sandsynligt, at familiens flytning skete på et tidspunkt mellem 1913 og 1916. Det står ikke helt klar, om parret købte og flyttede ind på Møllers Hotel allerede fra starten eller om købet først skete senere. Det står heller ikke klart, hvordan Bolette og Hans fik råd til at investere så mange penge, som Møllers Hotell i Grimstad må have kostet. Enten må Hans have tjent virkelig godt som handelsrejsende, eller det er også muligt, at de simpelthen pludselig kom til penge på anden vis.

 
Møllers Hotell var meget gammelt byhotel, som i tidens løb havde haft adskillige ejere – med en klar overvægt af kvinder. Det oprindelige hus – som senere blev udbygget formodentligover flere omgange – var bygget i 1820’erne. Der blev første gang etableret hotel i huset i 1856. I 1868 fik hotellet sit navn, Møllers Hotell, da det blev købt af enkefru Anna Talene Møller. I årene indtil 1888, hvor Fru Møller ejede hotellet, fik det opbygget et vældig godt renommé, og succesen fortsatte, da frk. Maren Nielsen overtog det efter fru Møller. Hunsolgte dog hotellet i 1903 til frøkenerne Sofie og Magna Thorbjørnsen, og hotellet nåede – inden Bolette og Hans købte det - at få endnu en kvindelig ejer, Andrea Asbjørnsen, der købte hotellet i 1912. Hotellet blev løbende udbygget og moderniseret, og det bevarede op igennem tiden sin fine anséelse. I tilknytning til hotellet var en stor festsal, Festiviteten, som blev benyttet af byens borgere såvel som af folke udefra tilstørre fester og andre begivenheder, der samlede mange gæster. Bl.a. blev der i Festiviteten på hotellet spillet teater og afholdt soiréer, hvortil man stadig kan finde programmerne på internettet.

 

I 1898 skete det besynderlige, at en ung forfatter og præstesøn, Gabriel Scott, derikke længere boede i Grimstad, udgav en såkaldt nøgleroman, ”Fugl Fønix”, der bl.a. beskrev en teateraften og senere et selskab, som må betegnes som mere end almindelig ”vådt” i et festlokale på et hotel, som i udpræget grad mindede om Mølelrs Hotel, og som man siden med bestemthed har taget for netop at være et billede af denne institution. Bogen var en skandale i Grimstad især fordi den i mistænkelig grad omhandlede personer, som man i Grimstad straks genkendte som den ene og den anden borger i byen, kom sindene i kog. Og der blev ikke lagt fingre imellem i fortællingens skildringer af disse personligheder og den dekadence og de festlighede, som efter forfatterens opfattelse var en del af tilværelsen for disse personer.

 

Det virker, som om Hans og Bolette fandt sig virkelig godt til rette i den lille by, hvor ”alle kendte alle”. Hotellet lå så centralt, som det næsten er muligt i Grimstad – i Storgate ganske tæt på Torvet - og da hoteldrift jo kræver masser af kommunikation, kontakt til kunder og samarbejde med leverandører, naboer, aviser osv., er det let at forestille sig, at familien hurtigt blev synlige i byen. Og for at det ikke skal være nok, investerede Hans og Bolette også i Grimstad Kinematograf (Kino) samt en søprovianteringsforretning, som lå i samme bygning.

 

Der er ikke helt enighed om, hvor i Grimstad Mølelrs ptel lå. Nogle mener, - og dette er også beskrevet i flere bøger – at det lå, hvor det senere Victoria Hotel lå. Andre at det lå i Storgaten, og andre igen at det lå på Torvet.

 

Ud over selve driften af hotellet, byens Kino og forretningen levere

 

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 3- Kilde: Salmonsens Leksikon

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 4-Kilde: Facebookgruppen "Du vet du er fra Grimstad når..."

 

de parret også mad til de indsatte i byens arresthus. Steinar Christoffersen, Hans og Bolettes sønnesøn, fortæller, at Hans og byens arrestforvalter, Nils Olaus Karlsen, hver søndag mødtes og havde stor morskab ud af at diskutere, hvor mange gæster de to”hoteller” hver især havde haft i den forløbne weekend. Karlsen boede også med sin hustru og deres fem døtre i Storgate i hvad der umiddelbart forekom at være et almindeligt beboelseshus, men som i sidebygningen rummede Grimstad Hjelpefængsel. Arrestforvalteren boede altså ret tæt på sine ”gæster”, som nok krævede et vist opsyn.

 

Hvordan livet for Bolette og hendes familie ellers udspandt sig i Grimstad, er ikke let at vide. Hans døde i 1934, 73år gammel. Hvor

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 5 -Bolette og Hans utenfor kjøkkeninngangen til Møllers hotell.  et manipulert bilde! Bolette sitter der virkelig, mens Hans er kopiert inn fra et annet foto! Kilde: Nina Merete

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 6 - Figur 40 - Familien samlet ved Hans og Bolettes sølvbryllup i 1927 på billedet er: xxxxxxxx. Kilde:

 

 

 

vidt hotellet og de andre engagementer i Grikmstad blev afviklet allerede ved hans død, frem,går ikke helt tydeligt af de umiddelbart tilgængelige oplysninger.

 

Hans’s børn med hans første hustru, Jenny Caspara Olsen, var voksne, da familien flyttede til Grimstad. Af disse fik kun sønnen, Ole Ragner, selv børn, mens pigerne forblev barnløse hele livet.

Hans’s og Bolettes fælles børn var formodentlig alle endnu hjemmeboende, da familien flyttede til Grimstad. Så vidt jeg er orienteret, forblev Gudrun – deres ældste fælles datter – ugift og barnløs hele livet. Edith derimod blev gift med den meget ældre oberstløjtnant og enkemand Carl Ludvig Soelberg fra Steinkjer (Trøndelag), der udover at være grundigt uddannet indenfor militæret også var uddannet massør ved Kristiania orthopediske institutt. Parret bosatte sig i første omgang i Steinkjer, men da familiens hus under anden verdenskrig blev bombet og som følge deraf helt nedbrændte, valgte de at flytte til Grimstad, hvor de i øvrigt ved forskellige lejligheder besøg af Knut Hamsun, der liggende på Ediths fine sofa fik massage af Carl. Spørgsmålet er, om det er en ren tilfældighed, at Hamsun også kom i Bolettes datters hjem for at få massage, eller om bekendtskabet gik gennem Hans og Bolette tilbage til tiden, hvor Julius endnu levede og dyrkede omgang med Hamsun.

 

Edith og Carl fik ét barn, datteren Brit, i 1932. Brit blev selv gift i 1957 og fik med sin mand to døtre, Siri og Nina, der ikke selv har fået efterkommere.

 

Sønnen Hans blev sømand. Han fik som et par og tyveårig en søn, som blev bortadopteret.  Drengen fik fornavnet Bjørn og dertil sin mors efternavn, men ved bortadoptionen fik han i stedet fornavnet Reidar og efternavnet Næss efter sin adoptivfamilie. Reidar blev selv

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 7 - Så er det flere fotografier tatt 31.12.1958 av Bolette med sitt første oldebarn Siri (altså min søster), og de 4 generasjoner: oldemor, be-stemor, mor og datter.Kilde. Nina Merete

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

gift og fik to døtre, Inger og Grethe. Han var meget glad for sin adoptivfamilie, og i forhold til sine døtre forblev det en hemmelighed, at han var adoptivbarn. Disse fik dog sandheden fortalt af deres mor, da Reidar var gået bort

 

Hans blev gift omtrent 1943 og adopterede sammen med hustruen Liv drengen Steinar, der var sønnesøn af Hans’s og Bolettes gode bekendte, arestforvalter Karlsen. Efter Karlsens død i 1933, stod hans enke tilbage med to voksne og tre endnu umyndige døtre. Den ene af disse, Målfrid Karlsen, var Steinars mor. Desværre døde hun meget ung – i 1951, og Steinar, der kun var 5 år gammel ved sin mors død, kom under sin mormors beskyttende vinger. Hun boede kun omtrent 100 meter fra, hvor Hans og Liv boede, når de var hjemme fra søen, og drengen gik hyppigt ture med deres hund, ligesom han havde næsten fri adgang til deres hjem. Efter at også bedstemor Karlsen i 1960 gik bort, flyttede Steinar ind hos Hans og Liv i deres nye hus i

 

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 8 - Møllers Hoterl, Storgaten, hvor i dag en Leif Pettersen har en butik (i dag antagelig nr. 19). Huset er revet ned for mange år siden.æ På billedet ses Bolette længst til højre, og til venstre for hende ses sønnen Hans og i midten drosjeføreren Peder Thygesen. Kilde Steinar Christoffersen.

 

Fladen, lidt vest for Grimstad cenrum, som adopterede ham. Først mange år senere skiftede han sit efternavn til Christoffersen efter

ønske fra hans da gamle adoptivfar, Hans.

Han blev som voksen gift med Sigrid og de fik to sønner, Geir og Trond. De to sønner har givet Steinar og Sigrid i alt 6 børnebørn.

 

Steinar var meget glad for sine adoptivforældre, og han omtaler Liv, der dersværre døde allerede i 1975, som fantastisk sød og kærlig. I 1984 byggede Steinar og Sigrid nyt hus, og Hans fik i den forbindelse sin egen lejlighed i tilknytning til huset, så han boede godt og trygt i sine sidste leveår.

 

Hans’s og Bolettes ene tvillingesøn Per var igennem mange år fodboldspiller i klubben Jerv i Grimstad, hvor han også i et par år var træner. Klubben eksisterer stadig i bedste velgående. Per forblev hele livet ugift og – så vidt vides – barnløs.

 

Pers tvillingebror, Dagfinn, var sømand, ligesom sin storebror Hans. Under anden verdenskrig - i 1942 - oplevede han, at skibet han var påmønstret - det norske kystruteskib ”Galtesund” - blev kapret og ført til Aberdeen i Skotland af den norske modstandsbevægelse. Han

er i denne forbindelse nævnt i bogen ”Mannen som stjal Galtesund” af Eiliv Odde Hauge (1955). Senere under krigen blev han skytte på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

amerikanske fartøjer, og det menes, at han var med under invasionen af Sicilien (”Operation Husky”) i 1943 og af Normandiet (”Operation Overlord”, D-day) i 1944. Også Dagfinn forblev ugift og – så vidt vides – barnløs hele livet, og han døde af sygdom allerede som 57-årig.

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 9- tatt 31.12.1958 av Bolette med sitt første oldebarn Siri (altså min søster), Kilde. Nina Merete

 

 

.Bolette fik som ovenfor beskrevet fem børn med Hans Helbarth. Denne havde desuden 3 (4) af sit første ægteskab, - så i praksis fungerede Bolette som mor  for i alt 8 (9) børn – udover Bjarne, som hun jo altså havde bortadopteret. Af disse 8 (9) børn fik kun 2 selv efterkommere! Ragnar, Hans’s søn, fik 3 børn (Signe, Aase og Hans Wilhelm), og Edith og hendes mand, CarlLudvig Soelberg, fik en datter, Brit. Carl Ludvig var meget ældre end sin hustru –født i 1871. Det var – og er - højst usædvanligt, at de kun fikså få efterkommere, og man kan kan kun gisne om årsagen.

 

 

 

Efterskrift – hvad der videre hændte Bolette og hendes familie

 

Bolette og Hans Chrisoffersen flyttede altså med deres børn til Grinmstad. I 1913 blev sønnen Per født og døbt i Kristiania (Oslo), I 1916 fødtes og døbtes parrets yngste søn, Dagfinn, i Fjære nær Grimstad, hvorfor det må antages at være sandsynligt, at familiens flytning skete på et tidspunkt mellem 1913 og 1916. Det står ikke helt klar, om parret købte og flyttede ind på Møllers Hotel allerede fra starten eller om købet først skete senere. Det står heller ikke klart, hvordan Bolette og Hans fik råd til at investere så mange penge, som Møllers Hotell i Grimstad må have kostet. Enten må Hans have tjent virkelig godt som handelsrejsende, eller det er også muligt, at de simpelthen pludselig kom til penge på anden vis.

 
Møllers Hotell var meget gammelt byhotel, som i tidens løb havde haft adskillige ejere – med en klar overvægt af kvinder. Det oprindelige hus – som senere blev udbygget formodentligover flere omgange – var bygget i 1820’erne. Der blev første gang etableret hotel i huset i 1856. I 1868 fik hotellet sit navn, Møllers Hotell, da det blev købt af enkefru Anna Talene Møller. I årene indtil 1888, hvor Fru Møller ejede hotellet, fik det opbygget et vældig godt renommé, og succesen fortsatte, da frk. Maren Nielsen overtog det efter fru Møller. Hunsolgte dog hotellet i 1903 til frøkenerne Sofie og Magna Thorbjørnsen, og hotellet nåede – inden Bolette og Hans købte det - at få endnu en kvindelig ejer, Andrea Asbjørnsen, der købte hotellet i 1912. Hotellet blev løbende udbygget og moderniseret, og det bevarede op igennem tiden sin fine anséelse. I tilknytning til hotellet var en stor festsal, Festiviteten, som blev benyttet af byens borgere såvel som af folke udefra tilstørre fester og andre begivenheder, der samlede mange gæster. Bl.a. blev der i Festiviteten på hotellet spillet teater og afholdt soiréer, hvortil man stadig kan finde programmerne på internettet.

 

I 1898 skete det besynderlige, at en ung forfatter og præstesøn, Gabriel Scott, derikke længere boede i Grimstad, udgav en såkaldt nøgleroman, ”Fugl Fønix”, der bl.a. beskrev en teateraften og senere et selskab, som må betegnes som mere end almindelig ”vådt” i et festlokale på et hotel, som i udpræget grad mindede om Mølelrs Hotel, og som man siden med bestemthed har taget for netop at være et billede af denne institution. Bogen var en skandale i Grimstad især fordi den i mistænkelig grad omhandlede personer, som man i Grimstad straks genkendte som den ene og den anden borger i byen, kom sindene i kog. Og der blev ikke lagt fingre imellem i fortællingens skildringer af disse personligheder og den dekadence og de festlighede, som efter forfatterens opfattelse var en del af tilværelsen for disse personer.

 

Det virker, som om Hans og Bolette fandt sig virkelig godt til rette i den lille by, hvor ”alle kendte alle”. Hotellet lå så centralt, som det næsten er muligt i Grimstad – i Storgate ganske tæt på Torvet - og da hoteldrift jo kræver masser af kommunikation, kontakt til kunder og samarbejde med leverandører, naboer, aviser osv., er det let at forestille sig, at familien hurtigt blev synlige i byen. Og for at det ikke skal være nok, investerede Hans og Bolette også i Grimstad Kinematograf (Kino) samt en søprovianteringsforretning, som lå i samme bygning.

 

Der er ikke helt enighed om, hvor i Grimstad Mølelrs ptel lå. Nogle mener, - og dette er også beskrevet i flere bøger – at det lå, hvor det senere Victoria Hotel lå. Andre at det lå i Storgaten, og andre igen at det lå på Torvet.

 

Ud over selve driften af hotellet, byens Kino og forretningen levere

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 39- Kilde: Salmonsens Leksikon

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 40-Kilde: Facebookgruppen "Du vet du er fra Grimstad når..."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

de parret også mad til de indsatte i byens arresthus. Steinar Christoffersen, Hans og Bolettes sønnesøn, fortæller, at Hans og byens arrestforvalter, Nils Olaus Karlsen, hver søndag mødtes og havde stor morskab ud af at diskutere, hvor mange gæster de to”hoteller” hver især havde haft i den forløbne weekend. Karlsen boede også med sin hustru og deres fem døtre i Storgate i hvad der umiddelbart forekom at være et almindeligt beboelseshus, men som i sidebygningen rummede Grimstad Hjelpefængsel. Arrestforvalteren boede altså ret tæt på sine ”gæster”, som nok krævede et vist opsyn.

 

Hvordan livet for Bolette og hendes familie ellers udspandt sig i Grimstad, er ikke let at vide. Hans døde i 1934, 73år gammel. Hvor

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 41 -Bolette og Hans utenfor kjøkkeninngangen til Møllers hotell.  et manipulert bilde! Bolette sitter der virkelig, mens Hans er kopiert inn fra et annet foto! Kilde: Nina Merete

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 42 - Figur 40 - Familien samlet ved Hans og Bolettes sølvbryllup i 1927 på billedet er: xxxxxxxx. Kilde:

 

 

 

vidt hotellet og de andre engagementer i Grikmstad blev afviklet allerede ved hans død, frem,går ikke helt tydeligt af de umiddelbart tilgængelige oplysninger.

 

Hans’s børn med hans første hustru, Jenny Caspara Olsen, var voksne, da familien flyttede til Grimstad. Af disse fik kun sønnen, Ole Ragner, selv børn, mens pigerne forblev barnløse hele livet.

Hans’s og Bolettes fælles børn var formodentlig alle endnu hjemmeboende, da familien flyttede til Grimstad. Så vidt jeg er orienteret, forblev Gudrun – deres ældste fælles datter – ugift og barnløs hele livet. Edith derimod blev gift med den meget ældre oberstløjtnant og enkemand Carl Ludvig Soelberg fra Steinkjer (Trøndelag), der udover at være grundigt uddannet indenfor militæret også var uddannet massør ved Kristiania orthopediske institutt. Parret bosatte sig i første omgang i Steinkjer, men da familiens hus under anden verdenskrig blev bombet og som følge deraf helt nedbrændte, valgte de at flytte til Grimstad, hvor de i øvrigt ved forskellige lejligheder besøg af Knut Hamsun, der liggende på Ediths fine sofa fik massage af Carl. Spørgsmålet er, om det er en ren tilfældighed, at Hamsun også kom i Bolettes datters hjem for at få massage, eller om bekendtskabet gik gennem Hans og Bolette tilbage til tiden, hvor Julius endnu levede og dyrkede omgang med Hamsun.

 

Edith og Carl fik ét barn, datteren Brit, i 1932. Brit blev selv gift i 1957 og fik med sin mand to døtre, Siri og Nina, der ikke selv har fået efterkommere.

 

Sønnen Hans blev sømand. Han fik som et par og tyveårig en søn, som blev bortadopteret.  Drengen fik fornavnet Bjørn og dertil sin mors efternavn, men ved bortadoptionen fik han i stedet fornavnet Reidar og efternavnet Næss efter sin adoptivfamilie. Reidar blev selv

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 43 - Så er det flere fotografier tatt 31.12.1958 av Bolette med sitt første oldebarn Siri (altså min søster), og de 4 generasjoner: oldemor, be-stemor, mor og datter.Kilde. Nina Merete

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

gift og fik to døtre, Inger og Grethe. Han var meget glad for sin adoptivfamilie, og i forhold til sine døtre forblev det en hemmelighed, at han var adoptivbarn. Disse fik dog sandheden fortalt af deres mor, da Reidar var gået bort

 

Hans blev gift omtrent 1943 og adopterede sammen med hustruen Liv drengen Steinar, der var sønnesøn af Hans’s og Bolettes gode bekendte, arestforvalter Karlsen. Efter Karlsens død i 1933, stod hans enke tilbage med to voksne og tre endnu umyndige døtre. Den ene af disse, Målfrid Karlsen, var Steinars mor. Desværre døde hun meget ung – i 1951, og Steinar, der kun var 5 år gammel ved sin mors død, kom under sin mormors beskyttende vinger. Hun boede kun omtrent 100 meter fra, hvor Hans og Liv boede, når de var hjemme fra søen, og drengen gik hyppigt ture med deres hund, ligesom han havde næsten fri adgang til deres hjem. Efter at også bedstemor Karlsen i 1960 gik bort, flyttede Steinar ind hos Hans og Liv i deres nye hus i

 

 

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 44 - Møllers Hoterl, Storgaten, hvor i dag en Leif Pettersen har en butik (i dag antagelig nr. 19). Huset er revet ned for mange år siden.æ På billedet ses Bolette længst til højre, og til venstre for hende ses sønnen Hans og i midten drosjeføreren Peder Thygesen. Kilde Steinar Christoffersen.

 

Fladen, lidt vest for Grimstad cenrum, som adopterede ham. Først mange år senere skiftede han sit efternavn til Christoffersen efter

ønske fra hans da gamle adoptivfar, Hans.

Han blev som voksen gift med Sigrid og de fik to sønner, Geir og Trond. De to sønner har givet Steinar og Sigrid i alt 6 børnebørn.

 

Steinar var meget glad for sine adoptivforældre, og han omtaler Liv, der dersværre døde allerede i 1975, som fantastisk sød og kærlig. I 1984 byggede Steinar og Sigrid nyt hus, og Hans fik i den forbindelse sin egen lejlighed i tilknytning til huset, så han boede godt og trygt i sine sidste leveår.

 

Hans’s og Bolettes ene tvillingesøn Per var igennem mange år fodboldspiller i klubben Jerv i Grimstad, hvor han også i et par år var træner. Klubben eksisterer stadig i bedste velgående. Per forblev hele livet ugift og – så vidt vides – barnløs.

 

Pers tvillingebror, Dagfinn, var sømand, ligesom sin storebror Hans. Under anden verdenskrig - i 1942 - oplevede han, at skibet han var påmønstret - det norske kystruteskib ”Galtesund” - blev kapret og ført til Aberdeen i Skotland af den norske modstandsbevægelse. Han

er i denne forbindelse nævnt i bogen ”Mannen som stjal Galtesund” af Eiliv Odde Hauge (1955). Senere under krigen blev han skytte på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

amerikanske fartøjer, og det menes, at han var med under invasionen af Sicilien (”Operation Husky”) i 1943 og af Normandiet (”Operation Overlord”, D-day) i 1944. Også Dagfinn forblev ugift og – så vidt vides – barnløs hele livet, og han døde af sygdom allerede som 57-årig.

 

Figur  SEQ Figur \* ARABIC 45- tatt 31.12.1958 av Bolette med sitt første oldebarn Siri (altså min søster), Kilde. Nina Merete

 

 

.Bolette fik som ovenfor beskrevet fem børn med Hans Helbarth. Denne havde desuden 3 (4) af sit første ægteskab, - så i praksis fungerede Bolette som mor  for i alt 8 (9) børn – udover Bjarne, som hun jo altså havde bortadopteret. Af disse 8 (9) børn fik kun 2 selv efterkommere! Ragnar, Hans’s søn, fik 3 børn (Signe, Aase og Hans Wilhelm), og Edith og hendes mand, CarlLudvig Soelberg, fik en datter, Brit. Carl Ludvig var meget ældre end sin hustru –født i 1871. Det var – og er - højst usædvanligt, at de kun fikså få efterkommere, og man kan kan kun gisne om årsagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

​

Kilder

 

 

< >Ole-Johan Bay GundersenKnut-Inge ApeslandSteinar Christoffersen, GrimstadNina Merete Solberg JohnsenGravsten på Grimstad kirkegårdBjarnes adoptionssaghttp://www.ttorstensen.net/tng/getperson.php?personID=I628&tree=TrondogTove"Kjøpmann og fabrikkeier John Gundersens slekt".  Af Domprovst Siurd GundersenSophie Reimers i bogen ”Teaterminder fra Kristiania Teater” fra 1919http://www.dokpro.uio.no/litteratur/ibsen/Århusvejviserne”Elevprotokoll for Kristiansands Katedralskole 1756-1860” ved Kjeld Helland-Hansen, http://xml.arkivverket.no/borgere/krborger1756.pdf”Lærdom i Lyd – Musikkonservatoriet i Kristiansand gjennom 40 år”. Torbjørn Aasen (red.).www.oldmoney.dk”Fra Justnes til Lømsland – Historiske glimt” af Kåre Brøvig, Universitetet i Agder”Tidens Tecken”. Torsten Kälvemark.https://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/Sand_Creek,_Wisconsin.htmlwww.dokpro.uio.no/litteratur/ibsen/www.madsen.nowww.asbjørn.info/www.kristiansand.nooslobilder.nowww.flickr.comhttps://www.facebook.com/olejohan.gundersen?fref=ts (Ole-Johans fødselsdato)Tveit bygdebok (s. 496)Oslo Museum, Teaterhistorisk samlinghttp://www.co.dunn.wi.us/vertical/Sites/%7BD750D8EC-F485-41AF-8057-2CE69E2B175A%7D/uploads/Town_of_Sand_Creek.PDFGoogle MapsI Karl Levys beskrivelser av Gamle Kristiansand; ”Kristiansands bebyggelse og befolkning i eldre tider”   Store Norske Leksikon"Sofie Reimers (1884)" by Ludwik de Ravics Szacinski - Oslo Museum: image no. TM.T01059a (Teaterhistorisk samling), via oslobilder.no.. Licensed under Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 via Wikimedia Commons - http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Sofie_Reimers_(1884).jpg#mediaviewer/File:Sofie_Reimers_(1884).jpgNorsk Biografisk Leksikon, https://nbl.snl.no/Laura_GundersenDiggitalarkivet. Kirkebøger og folketællingerBoken ”Høie fabrikker  1850-1950”  Torsten Kälvemark,  blog ”Tidens Tecken”https://nbl.snl.no/Odd_Kjeld_StarheimSalmonsens LeksikonFacebookgruppen ”Du vet du er fra Grimstad når…”  http://spor.cc/?artID=44&navB=1

 

Fra Erik Hellenes: Se dødsannoncer, mindeord m.m. her: https://dub126.mail.live.com/?tid=cmFev-6v-f4xGmfQAhWtfpHA2&fv=1&fid=flsearch&srch=1&skws=bolette&sdr=4&satt=0

 

 

http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01036392083576

 

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=5087&idx_id=5087&uid=ny&idx_side=-193

 

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=5087&idx_id=5087&uid=ny&idx_side=-193

 

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=5086&idx_id=5086&uid=ny&idx_side=-123

 

http://www.myheritage.dk/research/collection-1/myheritage-family-slaegtstraeer?s=245429411&itemId=237616801-1-655&action=showRecord&indId=individual-245429411-1500020

 

data_kirkebøger på dokumentdrevet

 

 

 

 

 

: