Min tipoldefar - Bolettes far - hed Peder Nielsen. Han var søn af en husmand og daglejer i Gammel (Stigs) Bjergby ved Holbæk. Han var født i 1840, og han voksede op som det næstyngste barn i Mensalhuset hørende til præstekaldet i Bjergby. Det står ikke helt klart, hvor dette mensalhus lå. Det er nemlig slået fast, at der ikke kan være tale om hospitalet, som ellers var et legathus.

 

Som næstyngste barn i en børneflok på minimum 7, og som barn af en husmand og daglejer, var der ikke umiddelbart ret mange andre muligheder efter konfirmationen end selv at blive karl på en gård og senere måske endda være så heldig med tiden at kunne få sit eget husmandssted. Og Peder blev da også som 14-årig karl hos Hans Jørgensen i Stigs Bjergby, der var gårdmand og havde hele fire tjenestefolk på sin gård. Men allerede senere samme år drog Peder videre. Han flyttede simpelthen til København. Hvad han lavede i hovedstaden, vides ikke, men formodentlig var det, mens han opholdt sig der, at tanken om at blive møller modnedes i ham. Derfor satte han - på et eller andet tidspunkt mellem år 1855 og 1865 næsen mod Norge for at lære møllerhåndværket fra bunden.

​

Nedre Foss Mølle i Kristiania (Oslo)

 

Formodentlig udlærtes Peder som møller på den historiske, imponerende og store bymølle Kongens Mølle - eller Nedre Foss Mølle, som den på dette tidspunkt egentlig kaldtes - i Kristiania (Oslo). Dette vides dog ikke med sikkerhed, men efter at være udlært blev Peder i hvert fald møller i Kristiania (Oslo) og boede lige i nærheden af Nedre Foss Mølle - på Stengaten 30 i kvarteret Ny York i bydelen Grünerløkka.

 

Ind imellem tog Peder hjem til Danmark for at besøge sin familie, og det må være på en af disse ture, at han lærte husmandsdatteren og tjenestepigen Bolette Christensen fra Aastrup ved Kongsted nær Præstø at kende. Hvor og hvordan dette skete, vides ikke, men i juni 1865 blev Peder og Bolette i hvert fald gift i den rigt  dekorerede kirke i brudens hjemsogn! Kort efter vendte parret næsen mod Kristiania, hvor Peder jo arbejdede og boede. Ifølge folketællingen var Peder møllersvend, men ved hans bryllup i Danmark, noterede præsten i kirkebogen, at han var møllebestyrer... Måske Peder bare var kommet til at prale lidt rigeligt for præsten, da han skulle giftes? For havde han været møllebestyrer på Nedre Foss Mølle, ville han med stor sandsynlighed ikke have været bosat i en lejlighed i Stengaten 30, men i stedet havde boet i bestyrerboligen, der (formodentlig) lå i direkte forbindelse med Nedre Foss Gaard, der beboedes af mølleejeren. 

 

9 måneder efter brylluppet fik parret deres første barn, sønnen Axel Vilhelm Laurentius. Fadderne ved hans dåb var blandt andet en anden møller og dennes hustru, som boede i Korsgaden 3, hvor der i øvrigt boede adskillige møllere, som formodenlig alle var ansat på Kongens Mølle.

 

Tønsberg og Mosby

 

På et tidspunkt mellem 1866 og 1868 flyttede den lille familie videre til Tønsberg, hvor Peder havde fået ny ansættelse som møller. Her blev parrets andet barn, datteren Dagmar Eleonare, født og døbt i 1868 og parrets tredie barn, datteren Ingeborg Mathilde, i 1871.

 

Allerede i 1872 flyttede den stadigt voksende familie dog atter - denne gang til Øvre Mosby ved Høje Fabrikker, hvor Peder blev mølleforpagter. 

 

På en besøg hjemme hos Bolettes familie i Danmark fødtes i 1873 datteren Petra Bolette Henriette, Man kan spørge sig selv, hvorfor parret egentlig var i Danmark på dette tidspunkt. Det var jo ikke alene en lang tur fra Norge, der var dengang også langt mellem feriedagene... Måske de var hjemme for at deltage i et brylup eller måske en begravelse?

 

I 1875 fødtes i Mosby parrets anden søn, Niels Christian, og kun to år senere fødtes også i Mosby datteren Bolette - min oldemor. 

​

​