Der er tegn på, at Julius i det spæde nye århundrede i en eller anden grad dyrkede omgang med den norske forfatter Knut Hamsun, som senere – i 1920 – modtog Nobelprisen i litteratur for romanen ”Markens Grøde”. Hamsun var en af de store kunstnere, som med jævne mellemrum frekventerede de overmåde festlige arrangementer i J.O. Gundersen & Co.'s vinkældre i hhv. Kristiansand og Kristiania (Oslo), som Martens inviterede til og var vært for. Det var formentlig ved en af disse lejligheder, at Julius og Hamsun lærte hinanden at kende.

 

Økonomisk afhængighed af hustruen

 

Hamsun blev gift med sin første hustru, Bergljot, et par år før århundredeskiftet, men allerede i år 1901 var der knas i ægteskabet. Bergljot var i øvrigt kommet ind i ægteskabet med en formue, og denne fungerede i udpræget grad som sikkerhedsnet for ægteparret, da Hamsun som forfatter ikke var i stand til at forsørge parret ved en stabil og fast indtægt.

 

Efterhånden som der kom flere og flere kurrer på tråden mellem Hamsun og Bergljot, blev hans behov for økonomisk at frigøre sig fra hustruen mere og mere påtrængende. Efter forlydende følte han sig økonomisk fanget i ægteskabet og blev nærmest desperat for at genvinde sin økonomiske uafhængighed af hende, og han greb derfor til løsninger, som måske ikke var ret kloge og i hvert fald var overmåde risikable - han begyndte simpelthen at spille på kasinoer i Belgien - for sin hustrus penge!

​

Var Julius med i Belgien?

​

Efter at have tabt det sidste af sin hustrus pæne formue, skrev Knut i oktober 1901 fra Belgien et brev til Bergljot, hvori han udtrykte sin fortvivlelse over - uden hendes vidende - at have taget og tabt alle hendes økonomiske midler i Spillebanken. I brevet oplyste Hamsun også følgende:

”Gundersen er for længe siden hjemrejst med sitt Tab”.

​

Spørgsmålet er, hvem den omtalte Gundersen var. Selvom efternavnet langt fra var sjældent i Norge, er der en vis sandsynlighed for, at der kunne være tale om en af Gundersen-brødrene fra Kristiansand. Der har været spekuleret over - blandt andet af Hamsun-forsker og litteratur-professor Harald Næss fra University of Wisconsin - om det i brevet var Julius, der hentydedes til, hvilket kan være korrekt, idet han jo netop – udover for sit hårde arbejde - også var kendt for at være en levemand. Han kunne måske tænkes at have forsøgt sig med penge-spilleri, hvis han var i en økonomisk  trængt situation. Dét må man sige, at han var i begyndelsen af det nye århundrede, hvor der lå et stort pres på hans skuldre for, at investeringen i Kristiania (Oslo) blev en økonomisk succes.

 

Der kan jo dog strengt taget også have været tale om en af de andre Gundersen-brødre - Sigvard Emil eller måske endda Johan Severin. Dog var Sigvard Emil nedbrudt og syg efter sin hustrus død i 1898, så der er ikke meget, der taler for, at det var ham, der på dette tidspunkt var med Hamsun i Ostende i Belgien. Og når man tager i betragtning, hvor dybt seriøs, dedikeret, målrettet og hårdtarbejdende en mand storebroderen Johan må have været med sine mange forretningsmæssige tiltag - hotel, bageri, landhandler, tømmerhandel, fabrik osv. - er der heller ikke meget, der taler for, at det var ham, der rejste med Hamsun og tabte penge i Spillebanken i Ostende.

 

Tilbage er så Julius, og hvis det virkelig var en af Gundersen-brødrene fra Kristiansand, der var med Hamsun i Belgien, taler sandsynligheden for, at det netop var ham. Hamsun omtalte i øvrigt også Julius blot som "Gundersen" i en anden sammenhæng. I et personligt skriv til en nær ven i Bergen beskrev han nemlig vinkælderen som "Gundersens vinkælder", og i denne forbindelse er der ingen tvivl om, at "Gundersen" var netop Julius.

 

Hvis det er rigtigt antaget, at det var Julius, der var med Knut Hamsun i Spillebanken i Belgien, har det økonomiske tab, som han dér led, måske være netop dét, der gjorde, at familien i sidste ende måtte skille sig af med vinafdelingen i Kristiania (Oslo)! Eller omvendt kan turen til Spillebanken have været et forsøg på at forhindre en truende økonomisk katastrofe. Uanset hvad, så står der i Hamsuns brev til hustruen, at den omtalte Gundersen måtte vende hjem til Norge med et tab. Det fremgår dog ikke, hvor stort dette tab var...