Da Store Jens Peters hus brændte
Historien om en fattig og mishandlet husmandsfamilie i Hammer Bakker
Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse og for evt. link til kilde.
Det hemmelige barn i Danmark
Nevøerne, Mosby-møllerens datter
og Julius' hemmelige barn
Ved det ny århundredes begyndelse – i år 1900 - boede Julius stadig i villaen ”Breidablikk” på Møllevannsstykket lige udenfor Kristiansand. På 2. etage i "Breidablikk" boede hos Julius også nevøen Peter - en af broderen Johan Severins sønner - som på daværende tidspunkt var et par og tyve år og kontormand i J. O. Gundersen & Co. På 1. etage boede broderen Sigvard Emil og den fælles husholderske. Andetsteds i Kristiansand - hos familien Strandenæs, som var broderen Johan Severins ældste datter og hendes mand og børn - boede yderligere to af Johan Severins sønner - drengene Ragnvald og Frithjof på hhv. 16 og 14 år. Ragnvald var da mekanikerlærling, og Frithjof gik på Katedralskolen.
Det var en nødvendighed, at Johans halvvoksne sønner kunne bo i Kristiansand hos familie, da det - trods nyetableret togforbindelse - var for langt og for besværligt at skulle rejse mellem Lande i Grendi og Kristiansand hver dag for at kunne passe skole, job og lærepladser. Der var dog nok også andre forhold, der spillede ind. Deres onkel Julius for eksempel havde ikke bare en bolig i Kristiansand, men også plads, penge og antagelig et vist personligt overskud, som en ung knægt med mange søskende, en træt mor og en travl far nok fandt attraktivt. Forholdene hos Julius var formodentlig meget anderledes end hjemme hos familien på Lande, og den barn- og hustruløse Julius fandt antagelig glæde ved at tage sig af sine unge nevøer. Senere kom også nevøen Frithjof til at bo hos sin onkel i en periode, og Ole-Johan Bay Gundersen – Frithjofs søn – fortæller, at der både dengang og senere herskede et godt og varmt forhold mellem Julius og nevøen. Sidstnævnte var meget knyttet til sin mor, men senere breve fra Julius til Frithjof afslører, at forholdet mellem onkel og nevø også var tæt – og nok endda en del tættere, end det forhold der eksisterede mellem drengen og hans far, Johan Severin. Det kan der have været mange forskellige årsager til, men taget i betragtning at Johan var en temmelig travl mand med mange jern i ilden, og at der i øvrigt var virkelig mange andre børn i familien at dele opmærksomheden med, fandt Frithjof formodentlig i Julius netop den nærhed og opmærksomhed, han havde brug for. År senere, da Frithjof ellers havde slået sig ned i USA, var det også netop Julius, der sammen med drengens mor overtalte ham til at flytte hjem til Norge igen.
Bolette
I det ny århundredes allerspædeste start var Julius i kontakt med en ung kvinde, Bolette Nielsen, der var i begyndelsen af tyverne, ugift og datter af den danskfødte tidligere møller i Mosby ved Høje Fabrikker udenfor Kristiansand. Hvordan de to kom i tæt kontakt med hinanden, og hvordan omstændighederne omkring deres forhold var, er ikke let at vide. Måske arbejdede hun i hans virksomhed eller hans vinudsalg i Kristiansand eller Kristiania (Oslo), eller måske var hun tjenestepige hos en af hans bekendte. De kan også - og det er nok det mest sandsynlige - have kendt hinanden fra Mosby, hvor begges familier jo havde haft deres gang. Det er ikke til at sige, men i løbet af sommeren år 1900 stod det i hvert fald klart, at Bolette var gravid - og Julius var den kommende barnefader. Han havde dog absolut intet ønske om en fremtid som ægtemand og far til det kommende barn, så det arangeredes, at den unge kvinde skulle tage til Danmark for at føde sit barn. Hun tog derfor turen til Århus, hvor hun sammen med sin mor, der i det forløbne år var blevet enke, lod sig installere som logerende i et værelse i en lejlighed i Absalonsgade 23, stuen til venstre. Moderen boede på dette tidspunkt allerede i Danmark, og som nybagt enke var planen, at hun ville flytte fra Vestjylland til København, men kunne altså godt lige først tage en tid i Århus sammen med sin datter.
De flyttede ind i slutningen af år 1900 eller i begyndelsen af januar 1901, og den 21. januar 1901 fødte Bolette sin søn - min morfar - på denne adresse. Den 3. marts samme år blev sønnen døbt Bjarne Gundersen af Pastor Fryd i Skt. Pouls Kirke i Århus. Ved denne lejlighed udlagdes Grosserer Julius O. Gundersen fra Kristiansand som far til den spæde dreng, som af samme årsag fik norsk statsborgerskab.
Tilbage i Norge
Det har ikke været let at finde ud af noget om tiden umiddelbart efter Bjarnes fødsel, men af folketællingen af 1. februar 1901, hvor Bolette, hendes mor og hendes søn ses boende i Absalonsgade i Århus, fremgår det endvidere, at Bolettes mor var hjemhørende i København. Det er dog interessant, at der også for Bolettes lille søn, Bjarne, står anført, at han var hjemhørende i København, mens hans mor står anført som hjemhørende i Norge. Med baggrund heri kan man gætte på, at planen var, at drengen skulle følge med sin mormor til København, når Bolette efter fødslen ville rejse tilbage til Norge.
Antagelig blev Bolettes mor syg eller simpelthen for gammel til at tage vare på Bjarne, for allerede i Januar 1902 – da drengen var 1 år gammel - blev han sat i pleje hos et ungt ægtepar i Århus, arbejdsmand Peter Christian Jensen og hustru Thrine Jette Marie Jacobsen.
Få måneder efter atter at være flyttet tilbage til Norge i 1902 blev Bolette igen gravid og giftede sig i Kristiania (Oslo) med enkemanden Hans Helbarth Christoffersen, som var far til det kommende barn. Hvordan de to havde mødt hinanden - og hvor - vides ikke med sikkerhed, men de bosatte sig i hvert fald i første omgang i Hans' lejlighed på Dalsbergstien 6 i Kristiania.
Ved udgangen af samme år fik Hans og Bolette datteren Gudrun, som altså blev Bjarnes første halvsøster i Norge.
Var Julius i virkeligheden far til Bolettes barn?
Der er ingen tvivl om, at kilderne fortæller, at Julius var far til Bolettes barn. Alligevel siger min mavefornemmelse mig, at det ikke nødvendigvis var således. Jeg har derfor forsøgt at vende nedenstående spørgsmål, men må konstatere, at jeg ikke er kommet frem til overbevisende svar på disse.
Kan det tænkes, at Hans og Julius kendte hinanden?
Det virker meget sandsynligt. Ligesom Hans havde handlet med fedevarer - altså viktualier - tidligere, var en af familien Gundersens mange virksomheder jo en viktueliehandel i Kristiansand, og de to herrer kunne sagtens have handlet med hinanden inden 1888, hvor Julius' bror afhændede viktualiehandlen i Kristiansand.
I år 1900, lige da hans første hutru var død, registreredes Hans i folketællingen både i Kristiania (Oslo), hvor han boede med sine børn, og som midlertidig logerende i Kristiansand i Fru Sophie Marie Mathiesens Hotel på Vestre Strandgate 22 – kun omtrent 100 meter fra fra J.O. Gundersen & Co’s store domicil! Det kan selvfølgelig være en ren tilfældighed, at Hans netop opholdt sig så kort fra Julius' virksomhed, men jeg vil mene, at sandsynlighden taler for, at de to kendte hinanden nognlunde samtidig med, at Bolette i år 1900 blev gravid med sit første barn.
Kan det tænkes, at Bolette var mere end et tilældigt bekendtskab for Julius?
Ja, det kan sagtens tænkes. Og hun kunne meget vel have arbejdet i en af Julius' vinforretninger i år 1900, hvor hun blev gravid. Hendes far var den tidligere danske møller i Mosby, og som sådan kendte han og Julius - der jo havde været bestyrer af familiens virksomhed i Høie ved Mosby - med en vis sandsynlighed hinanden. Derfor er der også en vis sandsynlighed for, at Julius og Bolette kendte hinanden, selvom han var omtrent 30 år ældre end hende. Det er måske endda muligt, at Julius havde hjulpet hende med et job i en af hans forretninger i Norge, da hendes forældre og et par af hendes søskende helt tilbage i år 1893 - da Bolette var kun 16 år gammel - rejste tilbage til Danmark, fordi hendes far havde fået ny ansættelse ved en lillebitte mølle i Vestjylland.
Kan det tænkes, at Bolette og Hans kendte hinanden, allerede mens Hans' hustru levede?
I og med, at Julius og Hans formodentlig kendte hinanden, og Julius kendte Bolette, kan de to også sagtens have lært hinanden at kende igennem Julius.
Kan man tænke sig, at Hans i virkeligheden også var faderen til Bolettes første barn, selvom Julius vedkendte sig faderskabet?
Det er allerede slået fast, at Hans og Bolette i princippet allerede kunne have kendt hinanden, inden hun blev gravid første gang. Det står også klart, at da Bolette blev gravid, var det kun ganske få måneder siden, at Hans' hustru var afgået ved døden. Hvis Hans var far til barnet, var det jo forholdsvis hurtigt efter hustruens død, at han atter skulle være far. Måske han ikke syntes, at det så pænt ud, at han så hurtigt efter dødsfaldet pludselig skulle have et barn med en anden kvinde? Hvis man forestiller sig, at Hans faktisk var glad for Bolette, og egentlig gerne ville gifte sig med hende, kan man måske også forestille sig, at det var en forhindring, at hun blev gravid så hurtigt efter hans hustrus død. Da Bolette senere - efter at have født sit barn i Danmark - igen tog hjem til Norge, blev hun atter meget hurtigt gravid med netop Hans, og kort tid derefter giftede de to sig så. På dette tidspunkt - små halvandet år efter Hans' første hustrus død - affødte et nyt giftermål formodentlig ikke længere "folkesnak".
Det vides også, at Julius var sine venners ven, og han i stort omfang hjalp både venner og bekendte både økonomisk og i andre henseender, hvis der var brug for det, og han i øvrigt så en mening med at gøre det. Desuden havde han hverken hustru eller børn og risikerede derfor ikke i dén henseende ret meget ved at påtage sig faderskabet for et barn, som ikke var hans. Der er dog ingen tvivl om, at Julius ikke ønskede ligefrem at stå frem i offentligheden som far til Bolettes barn. Så uanset om han virkelig var far til barnet, eller om han hjalp en god ven ved at påtage sig faderskabet, så var det noget han gjorde uden at orientere sin familie eller andre deri.
I øvrigt var Bolettes danske far - mølleren som Julius med en vis sandsynlighed kendte fra tiden på fabrikkerne i Høie ved Mosby - afgået ved døden, lige inden hun blev gravid. Måske det ligefrem kan tænkes, at Julius følte en slags moralsk forpligtelse til at hjælpe Bolette i situationen og efterfølgende sende hende godt videre i livet, nu hendes far ikke kunne hjælpe hende? Det er ikke aldeles utænkeligt.
Måske der simpelthen blev indgået en aftale mellem Bolette, Hans og Julius, der gik ud på, at Julius påtog sig faderskabet og stod for at sikre, at Bolette kunne føde barnet i Danmark og derfter sætte det i pleje samme sted, hvorfter der, når hun kom tilbage til Norge, ville være gået så lang tid, at Hans og Bolette endelig kunne gifte sig, uden at nogen så skævt til dem. På den måde ville Julius have hjulpet to mennesker, som hver især (formodentlig) hørte til hans omgangskreds. Og som sagt var Julius kendt for at hjælpe venner og bekendte med både det ene og det andet.
Eller kan det have været sådan, at Julius faktisk var far til Bolettes barn, men at han arrangerede, at Bolette skulle sætte barnet i pleje og efterfølgende gifte sig med enkemanden Hans (der manglede en kvinde i huset og en mor for sine børn) mod at parret til gengæld før eller siden ville modtage en økonomisk kompensation?
Det er bestemt heller ikke usandsynligt. For der er ingen tvivl om, at Julius hverken ville have Bolette eller deres/hendes barn - og formodentlig heller ikke ønskede, at det kom ud, at han havde et barn udenfor ægteskab i Danmark. På mange måder var det jo en win-win-win-situation, hvis Hans og Bolette giftede sig med hinanden. Dermed blev Bolette godt og "ufarligt" placeret i et ægteskab med en virkelig rar mand, Hans fik en kvinde i huset, som kunne påtage sig rollen som mor for hans børn, og Julius behøvede ikke bekymre sig om, at Bolette måske pludselig ville dukke op og have ham til at stå til ansvar, hvis hun før eller siden ville hente sit barn hjem til Norge. Bolette havde på sin side været igennem en utryg og turbulent tid og ønskede måske ro, tryghed, stabilitet og sikkerhed, og der kan også have været tale om, at Julius umidelbart efter brylluppet forærede et mere end pænt tilskud til at sætte det nye ægteskab i vej - om man så må sige.
Kan man ligefrem forestille sig, at hverken Hans eller Julius var far til barnet, men at Julius hjalp en helt anden nær ven ved at påtage sig faderskabet og sikre at såvel barnet som moderen blev godt afsat til anden side?
Det er bestemt heller ikke usandsynligt. Som ovenfor fortalt var Julius var jo i dén grad sine venners ven, og han hjalp på mange forskellige måder andre, når de fik problemer eller kom i pengenød. Han havde især en ven - eller måske kun bekendt - som var kendt i offentligheden og havde været gift nogle få år, men hvor ægteskabet allerede knirkede, og som i øvrigt også levede et på nogen måder lidt udsvævende liv. Denne mand boede tæt på Grimstad, hvor Bolette og Hans senere slog sig ned, og det fortælles af et familiemedlem, at han både jævnligt kom på deres hotel, som i øvrigt havde samme navn, som både hans datter og en af hans bøger, og senere besøgte familien mange gange for at få massage af en af Bolette og Hans' svigersønner. Han var en af de mange kulturpersonligheder, som deltog i de festlige begivenheder i J.O. Gundersen & Co.'s populære vinkælder.
Man kan også spørge, hvofor Julius egentlig aldrig giftede sig....
Det har jeg simpelthen intet svar på. Jeg ville ønske, at jeg kendte svaret, for måske ville der med det samtidig komme afklaring på flere af spørgsmålne ovenfor.
Som det fremgår af ovnstående, har jeg mange ubesvarede spørgsmål til forholdet mellem Julius, Bolette og Hans, for jeg "fornemmer" klart, at de alle tre kendte hinanden, allerede inden Bolette blev gravid første gang. Der kommer måske aldrig svar på, hvordan det virkelig forholdt sig med faderskabet til Bjarne, og med slægtsforskerbrillerne solidt placeret på næsen, må jeg tage, hvad der står i kirkebogen ved Bjarnes fødsel for pålydende. Men derfor kan jeg jo godt have mine tanker…
© 2021 by Helle Jul Ruby