Bryder du dig ikke om musikken, kan du slukke
for den på den orange knap til venstre.

Erhverv og forsørgelse

14/04/2017

 

Erhverv og bolig

 

Tidligere var erhverv og bolig ofte tæt knyttet sammen. Eksempelvis forsørgede en gårdmand/bonde almindeligvis sig selv og sin familie ved at dyrke den til boligen hørende jord. Han boede altså på sin arbejdsplads. Det samme gjorde sig gældende for langt de fleste tjenestefolk, der havde både kost og logi som en væsentlig del af deres løn.

 

Kunstner: Rasmus Christiansen (i Tune Landboskoles besiddelse).

 

Typiske erhverv m.m.

 

Medtaget i listen nedenfor over de hyppigst nævnte forsørgelsesmetoder nævnt på dette website er også et par boformer, der ikke var knyttet til et erhverv eller et tjenesteforhold. Dette, fordi de meget ofte anførtes som "erhverv" i forskellige kirkebøger og folketællinger, selvom de snarere er udtryk for en kombination af boform og stand.

 

Aldersrentenyder

En aldersrentenyder var et menneske, der modtog en bestemt slags statslig økonomisk understøttelse i alderdommen. Understøttelsen var betinget af lav indkomst og betragtes i dag som en forløber for folkepensionen, der indførtes i 1956 og var for alle borgere uanset økonomisk ståsted.

 

Almisselem

En person, der levede af almisser (gaver). Almisserne kunne både bestå af naturalier (f.eks. mad, tøj, husly etc.) og penge, og de kunne komme fra både familie, andre mennesker og formodentlig også lejlighedsvis fra sognets fattigkasse. Boede f.eks. et gammelt menneske hos sin familie og blev forsørget uden at kunne yde noget nævneværdigt til gengæld og uden at have eksempelvis en aftægtskontrakt med familien, kunne han/hun betegnes som et almisselem.

 

Arrestforvarer

En arrestforvarer var en person, der ledede og havde ansvar for et arresthus. Ofte havde arrestforvareren og hans familie bolig i eller i direkte forbindelse med arresthuset.

 

Byfoged

En byfoged var den person i en købstad, som varetog kongens interesser og dømte på bytinget sammen med borgmestre og råd. Byfogeden varetog desuden diverse administrative funktioner og fungerede som købstadens almindelige øvrighed.

 

Daglejer

En daglejer var en person, der hyredes fra dag til dag eller i en tidsbegrænset periode. Betegnelsen var især knyttet til løsarbejde ved landbruget. Ofte var daglejere husmænd uden jord - eller med kun meget lidt jord - eller de var indsiddere eller inderster, der ernærede sig ved at tage midlertidigt arbejde, hvor dette nu var at finde.

 

Fattiglem

Et fattiglem var et menneske, der forsørgedes af Fattigvæsenet - ofte, men ikke altid - i et fattighus eller en fattiggaard. Som fattiglem måtte man opgive mange af sine basale borgerrettigheder - såvel som de få ejendele man måtte have, der var af bare lidt værdi. Man kunne ikke stemme, og man kunne ikke gifte sig eller få sine borgerrettigheder tilbage, så længe man havde modtaget bistand fra Fattigvæsenet, som ikke var tilbagebetalt.

 

Gårdmand

En gårdmand - eller en bonde - var enten ejer eller fæster af en gård, der havde jordtilliggende, og derfor - i princippet - kunne brødføde gårdmandsfamilien og evt. tilknyttede tjenestefolk. På gårde af gennemsnitlig størrelse havde man for det meste en tjenestekarl og evt. også en tjenestepige til hjælp med det daglige arbejde.

 

Herredsfoged

En herredsfoged fungerede som den lokale øvrighed på landet - han var politimester og underdommer. Herredsfogeden blev udpeget og udnævnt af Justitsministeriet.

 

Husmand

En husmand var en ejer eller fæster af et hus (et husmandssted), som normalt havde et meget lille eller slet intet jordtilliggende udover en kålhave. Husmænd havde for det meste kun ganske få dyr, og måtte oftest arbejde som daglejere eller medhjælpere på større gårde i lokalområdet for at kunne forsørge deres familier. Tjenestefolk havde man normalt ikke i husmandsstederne.

 

At være husmand kunne være et udtryk for, hvordan en person ernærede sig og sin familie, men var huset uden tilhørende jord, eller var jordloddet så lille, at husmanden måtte påtage sig andet arbejde for at kunne forsørge sig selv og sin familie, var titlen "husmand" nok snarere et udtryk for personens boligform og stand.

 

Inderste

En inderste var almindeligvis en lejer - med egen husholdning - af et hus på en gårds jord. Normalt var der ikke knyttet arbejde eller tjeneste til lejeaftalen, hvorfor han måtte tage arbejde, hvor dette nu var at finde.

 

Betegnelserne "inderste" og "indsidder" blev brugt i flæng, og for det meste var disse de dårligst stillede mennesker på landet: Gamle, syge, enlige kvinder, daglejere og de ringest stillede håndværkere, f.eks. vævere og syersker. De var ikke sikret arbejde, som tilfældet jo var med tjenestefolk. Til gengæld var de forpligtet til selv at betale for deres bolig og for livsnødvendigheder som kost og klæder, hvilket krævede en indtægt af den ene eller anden art.

 

At være inderste lignede på flere måder det at være fæstehusmand uden jord, og det kan være svært at se forskellen. Det var altså ikke et udtryk for, hvordan man ernærede sig. Det var snarere - ligesom i forbindelse med de jordløse husmænd - et udtryk for en kombination af personens boform og stand.

 

Indsidder

En indsidder var almindeligvis en lejer  - med egen husholdning - af et eller flere værelser på en gård. Normalt var der ikke knyttet fast arbejde eller tjeneste til lejeaftalen, hvorfor han måtte tage arbejde, hvor dette nu ellers var at finde.

Betegnelserne "inderste" og "indsidder" blev brugt i flæng, og for det meste var disse de dårligst stillede mennesker på landet: Gamle, syge, enlige kvinder, daglejere og de ringest stillede håndværkere, f.eks. vævere og syersker. De var ikke sikret arbejde, som tilfældet jo var med tjenestefolk. Til gengæld var de forpligtet til selv at betale for deres bolig og for livsnødvendigheder som kost og klæder, hvilket krævede en indtægt af den ene eller anden art.

 

At være indsidder lignede på flere måder det at være inderste. Det var ikke et udtryk for, hvordan man ernærede sig, men snarere - ligesom i forbindelse med inderster og jordløse husmænd - et udtryk for en kombination af personens boform og stand.

 

Sognefoged

En sognefoged var den mand, der fungerede som lokal politimyndighed under herredsfogeden og birkedommeren. På landet fungerede han som en slags landbetjent.

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload