Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse og for evt. link til kilde.

Kongens Mølle, ca. 1860

Kongens Mølle, ca. 1860

Møllen kaldes også Nedre Foss Mølle og den lå i Kristiania (Oslo) lige ved bydelen Grünerløkken/Grunerløllen. Peder og Bolette boede i Korsgaden 30, som lå tæt på møllen. Foto: Ole Tobias Olsen Kilde: commons.wikimedia.org

Korsgaden 30, Ny York, Grünerløkka, Oslo - 1860

Korsgaden 30, Ny York, Grünerløkka, Oslo - 1860

Stengaten 30, hvor Peder og Bolette boede, lå hvor det røde kryds ses. I øverste venstre hjørne af kortet ses Nedre Foss Mølle, og Korsgaden 3, hvor en del møllere boede, lå længst til venstre i Korsgaten. Foto: Ukendt Kilde: oslobyleksikon.no

Tønsberg, 1860

Tønsberg, 1860

Byen med dens to møller. Den til højre står på Møllebakken, og den til venstre stod formodentlig, hvor sygehuset i dag ligger. Foto: Larsen Kilde: Privat (måske favebook-gruppen "Du ved, du er fra Grimstad når..."

Barbu 1890'erne

Barbu 1890'erne

Dem lille kystby Barbu fotograferet fra vandet på et tidspunkt i løbet af 1890'erne. Foto: Ukndt Kilde: digitaltfortalt.no

Abisgade Mølle, ca. 1950-1960

Abisgade Mølle, ca. 1950-1960

Resterne af den nu helt nedlagte Abisgade Møll ved Thorsted i Vestjylland. Foto: Ukendt Kilde: Privat

Før Bolette kom

til verden

 

Møllerparret i Norge

Min tipoldefar - Bolettes far - hed Peder Nielsen. Han var søn af en husmand og daglejer i Gammel (Stigs) Bjergby ved Holbæk. Han var født i 1840, og han voksede op som det næstyngste barn i Mensalhuset hørende til præstekaldet i Bjergby. Det står ikke helt klart, hvor dette mensalhus lå. Det er nemlig slået fast, at der ikke kan være tale om hospitalet, som ellers var et legathus.

 

Som næstyngste barn i en børneflok på minimum 7, og som barn af en husmand og daglejer, var der ikke umiddelbart ret mange andre muligheder efter konfirmationen end selv at blive karl på en gård og senere måske endda være så heldig med tiden at kunne få sit eget husmandssted. Og Peder blev da også som 14-årig karl hos Hans Jørgensen i Stigs Bjergby, der var gårdmand og havde hele fire tjenestefolk på sin gård. Men allerede senere samme år drog Peder videre. Han flyttede simpelthen til København. Hvad han lavede i hovedstaden, vides ikke, men formodentlig var det, mens han opholdt sig der, at tanken om at blive møller modnedes i ham. Derfor satte han - på et eller andet tidspunkt mellem år 1855 og 1865 næsen mod Norge for at lære møllerhåndværket fra bunden.

Nedre Foss Mølle i Kristiania (Oslo)

 

Formodentlig udlærtes Peder som møller på den historiske, imponerende og store bymølle Kongens Mølle - eller Nedre Foss Mølle, som den på dette tidspunkt egentlig kaldtes - i Kristiania (Oslo). Dette vides dog ikke med sikkerhed, men efter at være udlært blev Peder i hvert fald møller i Kristiania (Oslo) og boede lige i nærheden af Nedre Foss Mølle - på Stengaten 30 i kvarteret Ny York i bydelen Grünerløkka.

 

Ind imellem tog Peder hjem til Danmark for at besøge sin familie, og det må være på en af disse ture, at han lærte husmandsdatteren og tjenestepigen Bolette Christensen fra Aastrup ved Kongsted nær Præstø at kende. Hvor og hvordan dette skete, vides ikke, men i juni 1865 blev Peder og Bolette i hvert fald gift i den rigt  dekorerede kirke i brudens hjemsogn! Kort efter vendte parret næsen mod Kristiania, hvor Peder jo arbejdede og boede. Ifølge folketællingen var Peder møllersvend, men ved hans bryllup i Danmark, noterede præsten i kirkebogen, at han var møllebestyrer... Måske Peder bare var kommet til at prale lidt rigeligt for præsten, da han skulle giftes? For havde han været møllebestyrer på Nedre Foss Mølle, ville han med stor sandsynlighed ikke have været bosat i en lejlighed i Stengaten 30, men i stedet havde boet i bestyrerboligen, der (formodentlig) lå i direkte forbindelse med Nedre Foss Gaard, der beboedes af mølleejeren. 

 

9 måneder efter brylluppet fik parret deres første barn, sønnen Axel Vilhelm Laurentius. Fadderne ved hans dåb var blandt andet en anden møller og dennes hustru, som boede i Korsgaden 3, hvor der i øvrigt boede adskillige møllere, som formodenlig alle var ansat på Kongens Mølle.

 

Tønsberg, Mosby og Barbu

 

På et tidspunkt mellem 1866 og 1868 flyttede den lille familie til Tønsberg, hvor Peder havde fået ny ansættelse som møller. Her blev parrets andet barn, datteren Dagmar Eleonare, født og døbt i 1868 og parrets tredie barn, datteren Ingeborg Mathilde, i 1871. På en tur hjem på besøg hos Bolettes familie i Danmark i 1873 fødtes datteren Petra Bolette Henriette,

I 1872 flyttede familiern atter - denne gang til Øvre Mosby ved Høje Fabrikker, hvor Peder blev mølleforpagtr. Her fødtes samme år parrets første søn, Niels Christian, og kun to år senere fødtes også i Mosby datteren Bolette - min oldemor. 

Det er ikke meget, jeg har kunnet finde ud af om livet i Mosby heller, men sandsynligvis lærte Peder - og nåske også resten af familien - bestyreren på Høie abrikker, Julius Octavius Gundersen (og min senere oldefar) - at kende. I det spinderiet jo var afhængig af driten af møllen, kan det med en vis sandsynlighd antages, at de kendte hinanden.

Mellem 1877 og 1887 flyttede familien atter! Peder havde nemlig fået nsættelse som møllebestyrer ved en mølle i Barbu, Her blev familiens yngste - sønnen Peder (også kaldt Per) født i 1887.

Det er heller ikke meget, jg ved om amiliens liv i Brbu

 

Tilbage til Danmark

 

allerede i 1893tog Peder, der da var 53 år gammel og havde arbejdet og haft sit liv i Norge i i hvert fald xxx år, imod ansættelse som møllermster ved den lille Abisgade Mølle ved Thorsted i Ringkøbing amt i Vestjylland. Daktisk er jeg i tvivl o, hvor vidt Peder blev ansat ved den lille mølle, eller om det mon ikke er mere sandsynligt, at han simpelthen købte den. Familien brød i9 hvert ald op fra Barbu, og slog sig nmu ned i det vestlige Danmark Danmark. Pådette tidspunkt var Bolettes ældste søster, Dagmar, allerede blevet gift med sin mand, kaptajn Niels Oluf Bang, og lvede på Arendal jernbanestation

© 2020 by Helle Jul Ruby