Bryder du dig ikke om musikken, kan du slukke
for den på den orange knap til venstre.

Tusborghus

Tusborg (Torsborg), matrikel nummer 8 og 22g i Vodskov, var stedet, hvor Poul og Stine hørte hjemme. Det var her, de boede sammen i stort set hele deres ægteskab, der varede i omtrent 34 år, inden Poul gjorde Stine til enke. Det var også her, de boede, da sagen om ildspåsættelsen var på sit højeste. Og også Stines forældre havde boet i huset, og de blev ved med at vende tilbage til det som fæstere eller  lejere  - og endte endda med at købe det.

Huset var ikke ret stort, og der var beboelse i den ende og stald i den anden. Udenfor var der en stump jord, en køkkenhave og et par træer - blandt andet det i Hammer Bakker berømte elmetræ, som i udgået stand stod på sin plads ved siden af det ikke længere eksisterende Tusborghus indtil 2016, hvor det desværre fældedes af stormen "Urd".

Året inden Pouls død i 1917, købte parret et lille hus - Hyrdehuset -  i Gl. Vodskov. Tanken var nok, at de ville flytte dertil og overlade Tusborghus til den da nygifte søn, Christian, og hans hustru. Da Poul døde mindre end et år derefter, overgav Stine skødet på det nye hus til den ældste søn, Thomas, mod at hun selv fik brugsretten til huset til sin død. Desuden overgav hun brugsretten til Tusborghus til den yngste søn, Christian, som det formodentlig længe havde været planlagt. Alle Christian og hans hustru Sigrids fem børn blev født i det lille hus på Tusborg, men da Christian døde i 1951, var huset nok efterhånden så faldefærdigt, at det ikke var beboeligt længere. Desuden bosatte tre ud af de i alt fire levende børn sig i København. Den sidste bosatte sig i et lille hus i Grindsted by og ernærede sig på helt anden vis end ved landbrug. Det var den ældste søn, Anton Estrup Madsen, der i anledning af sin 85 års fødselsdag i 2001, lod sig interviewe om sit liv - og herunder om sin barndom - til lokalavisen "Hammernyt". Om sidstrnævnte udtalte han:


"Det lille landbrug ku' ikke gi' til føden til familien. Derfor gik min far ud som daglejer hos omegnens gårdmænd, og Mor ha'de også arbejde for at få økonomien til at hænge sammen. Gik hun til købmanden, sku' hun helst ha' så mange æg med hjemmefra, at pengene for dem ku' betale, hvad hun sku' købe. Og alligevel var der små kår derhjemme, men vi var ikke så forvænte, som folk er i dag".

Niels Hedin skrev i sin bog "Hammer Bakker - Et Mindeskrift" fra 1931 følgende om Tusborg:

”Tusborg nævnt 1834 som et Hus, er Poul Madsens og Vild-Stines gamle Hjem og ejes af den nu 80-aarige Vild-Stine, der, efter at være flyttet til sit lille Hus i Gl. Vodskov, har overdraget brugen af Ejendommen til sin Søn. Her paa Tusborg, fortæller Stine, boede der i gamle Dage Tus-Hans, der gav Stedet Navn. Han forsøgte en Dag at hænge sig under Nokken på Gavlen af sit Hus, for – som han senere udtrykte sig – ”han havde ikke Brød og han havde ikke Ring (Skorpe)”. Det var Nabokonen. Lars Høgholts Ide, der – skønt svagt gaaende – fik Hans skaaret ned, blaa i Knolden, men endnu i Live. Senere pa Dagen kom Provst Bekker tilfældigt forbi; han hørte Historien og formanede Hans strengt til ikke mere at forsøge paa den Slags Ting. Ved denne Lejlighed var det saa, at Tus-Hans fremkom med sin enfoldige Klage over sine trange Kaar".