Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse og for evt. link til kilde.

Høie Fabrikkers nye væveri, 1903

Høie Fabrikkers nye væveri, 1903

Den spritnye flotte væveribygning på Høie Fabrikker, som stod færdig i 1903 - året før Høie Fabrikker blev solgt til Oscar Jebsen. Foto: Ukendt. Kilde: Torridal Historielag.

Høie Fabrikker, 1919

Høie Fabrikker, 1919

Allerede i 1919 brændte den fine væveri-bygning på Høie Fabrikker. Foto: Ukendt. Kilde: Oslo byarkiv (CC BY-SA 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons)

Høie of Scandinavia, 2021

Høie of Scandinavia, 2021

Reklame fra JYSK. Foto: Ukendt. Kilde: Jysk.dk.

Postkort, ca. 1904

Postkort, ca. 1904

Kilde: Privat

Julius' underskrift, 1908

Julius' underskrift, 1908

Kilde:Privat

Bjarnes første barndomshjem på Skovvej i Århus

Bjarnes første barndomshjem på Skovvej i Århus

Skovvejen 129 (i dag nr. 91) i Århus, hvor Bjarne kom i pleje hos sine senere adoptivorældre. Senere flyttede familien til forskellige andre adresser på Skovvejen. F.eks. boede de i 1914 på 1. sal i nr. 131D (i dag nr. 101). Foto: Hammerschmidt A/S Kilde: slaegtsoglokalhistorie.dk

Skovvejen 131D (nu: 101) i Århus

Skovvejen 131D (nu: 101) i Århus

Huset hvor Bjarne og hans adoptivfamilie boede på 1. sal i 1914. Foto: Ukendt Kilde: dingeo.dk

Afvikling

 

Farvel til Sigvard Emil, til Høie Fabrikker, til vinforretningen i Kristiania, til Bjarne, til Johan Severin, til hele vinfirmaet og sluttelig til Julius

Den 23. november 1903 døde Julius’ bror, skuespilleren Sigvard Emil Gundersen under store lidelser, som han angiveligt bar uden at klage. Dødsårsagen var vattersot – altså vandophobning i lunger, hoved eller indre organer. Han blev kun 61 år, og hans sidste år var præget af sorgen over hustruens død i 1898, men også af hans voksende interesse for religion og filosofi, som han dyrkede ved at læse bøger om emnerne, mens han i stadigt større omfang opholdt sig i boligen i Kristiansand.

 

Sigvard oprettede året før sin død et gavebrev på 7 af sine malerier og 3 af sine buster til Kristiansand Kunstforening, som denne modtog efter hans død og som kom til at danne grundlag for Kristiansand Billedgalleri. I gavebrevet fortalte Sigvard at han forærede kunstværkerne til kunstforningen med den hensigt, at de også fremover kunne forblive samlet og opbevaret bedst muligt. Betingelsen var, at foreningen skulle oprette et fast galleri, som kunstværkerne for evig tid skulle tilhøre. Bestyrelsen besluttede, at der fremover skulle afsættes 10% af årskontingenterne til indkøb af nye kunstværker til billedgalleriet.

 

Sigvard blev begravet i Kristiania ved siden af sin hustru.

Slut på endnu en æra

Ligesom J.O. Gundersen & Co. investerede en pokkers masse penge i opførelsen af en pragtbygning i Kristiania (Olso), gjorde storebror Johan Severin det samme på Høie Fabrikker (som J.O. Gundersen & Co. var med-interessenter i). Han investerede i et kæmpestort nyt væveri, som stod endeligt klar i 1903. Denne investering kan sammen med den store investering i vinhuset i Kristiania (og måske også med Julius' eventuelle tab i Spillebanken i Belgien) have været medvirkende årsag til, at det gik galt med økonomien. Allerede året efter - i 1904 - solgte Johan Høje Fabrikker! Dermed var endnu en æra slut, familien havde lidt store tab, og da Johan Severin jo også var blevet ældre og måske ikke formåede det samme som tidligere, var der nok fornuft i at sælge fra. Høie Fabrikker blev solgt til Oscar Jebsen, som med tiden formåede at videreudvikle og styre virksomheden frem mod at blive en kollossal succes både indenfor som udenfor landets grænser. Virksomheden lå stadig i Mosby lige indtil 2007, hvor fabrikken på stedet lukkedes ned og produktionen flyttedes til en anden by. Den dag i dag kan man stadig købe Høie of Scandinavia metervarer, sengetøj, dyner, senge, puder m.m. - blandt andet hos Magasin og JYSK i Danmark.

Samtidig med at Johan Severin solgte Høie Fabriker, måtte også Julius afhænde den imponerende forretningsgård i Kristiania! Det menes, at han for at undgå en konkurs accepterede sin gæld og sine forpligtelser overfor kreditorerne, hvorved det lige akkurat lykkedes for ham at kunne videreføre virksomheden som aktieselskab,

Bortadoptionen

 

I 1905 fik Bolette og Hans Helbarth i Kristiania (Oslo) endnu et barn – datteren Edith Eleonora, der jo ligesom Gudrun var halvsøster til Bjarne. I 1908 fulgte så endnu et barn, sønnen Hans, men lige inden det yngste barns fødsel – mens Bolette var højgravid – blev Bjarne, hendes søn i Danmark, med begge sine biologiske forældres skriftlige accept, bevidnet af Bolettes mand og med kongelig bevilling bortadopteret til sine plejeforældre i Århus. Netop Julius’ skriftlige accept af bortadoptionen - som er mig i hænde i kopi -  må anses for at være den endelige dokumentation for hans faderskab til Bjarne – i hvert fald set med slægtsforskerøjne.

 

I forbindelse med bortadoptionen rejste Julius - men ikke Bolette - til Århus for at få alle fomaliteterne i orden. Han udredte bl.a. et adoptionsvederlag på 1.200 kr. (svarende til ca. 80.000 danske kroner i dag) til adoptivforældrene. Beløbet skulle frigives portionsvis årligt, indtil drengen fyldte 15 år, og dermed  var konfirmeret og efterfølgende måtte formodes at kunne forsørge sig selv. Bjarne skulle efter adoptionen stadig arve begge sine biologiske forældre.

 

Adoptivforældrene, Peter Christian Jensen og hustru Thrine Jette Marie,  var som ovenfor skrevet de samme mennesker, som Bjarne fra 1-års alderen havde været i pleje hos, og i forb. med bortadoptionen foranledigede de, at Bjarne Gundersen fik navneændring til Bjarne Ormstrup Jensen. Han var da 7 år gammel, og hans adoptivfamilie bestod foruden af ham og forældrene også af forældrenes to biologiske børn, sønnen Niels Peder, der var født i 1903, og datteren Margrethe fra 1905.

 

I 1908, da parret adopterede Bjarne, boede familien på Skovvejen 129 (nuv. nr. 91) i Århus. I Århus vejviserne ses de også boende på første etage på denne adresse i 1908, men både året før og året efter er det andre, der bor på adressen. Altså boede parret kun ret kortvarigt der, men man kan i Århus vejviseren for 1914 finde familien boende på første etage i nr. 131D - også på Skovvejen i Århus. Her boede familien stadig ved folketællingen i 1916, og faderen, Peter Christian var på dette tidspunkt arbejdsmand ved Havnevæsnet og tjente 1.505 kr. årligt, havde en lille pæn formue på 800 kr. (svarende til omtrent 48.000 kr, i dag) og betalte i alt 36,62 kr. årligt i skat. Til sammenligning tjente havnearbejderen, der boede i stueetagen 900 kr. årligt, og den hos havnearbejderen logerende murer 760 kr. årligt.

 

I 1916 var familien i Århus i øvrigt forøget med endnu 2 børn, født i hhv. 1911 og 1912. Dette var sønnen Søren Peder og datteren Marthe. 

I Oslo fik Bolette og Hans’ voksende familie endnu et spædt medlem kun en lille måneds tid efter bortadoptionen af Bjarne. To år senere – i 1910 – boede familien stadig i Oslo, og Hans Helbarth arbejdede også stadig som handelsrejsende, mens Bolette passede og styrede hjemmet og den voksende  børneflok. I 1913 blev familien beriget med endnu to børn, tvillingedrengene Dagfinn og Per.

 

Alene

 

Den 25. januar 1910 døde Julius' eneste tilbageværende bror, Johan Severin, på Lande, i Årdal i Bygland (Setesdal), hvor han stadig boede med sin familie. Ifølge kirkebogen var dødsårsagen ”hjertelammelse” – hvilket vi jo i princippet alle dør af. Den bagvedliggende årsag til hjertestoppet blev formodentlig ikke fundet.

 

Johan blev gravlagt på kirkegården i Kristiansand den 1. februar. Han efterlod sig sin 16 år yngre hustru, Rachel, og 9 levende ud af i alt 12 børn.

 

Alle Julius’ søskende døde altså før ham. Gunvald og Salvine døde begge, da de var i begyndelsen af tyverne, og begge var ugifte og barnløse, da de gik bort. Lille Johann døse som kun 1-årig. Sigvard, Johan Severin og Ansine blev alle gift, men kun to af disse fik børn. Og til sidst var der jo så Julius, der forblev ugift og – officielt i hvert fald – også barnløs hele livet. Af de i alt 7 søskende fik mindre end halvdelen børn, hvilket må siges at have været usædvanligt på en tid, hvor de fleste fik børn – og mange endda fik langt flere, end man almindeligvis får i dag.

 

© 2021 by Helle Jul Ruby