Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse og for evt. link til kilde.

Arkitektens ene tegning til Kongens Gate 7-9

Arkitektens ene tegning til Kongens Gate 7-9

Bygningen skulle bygges som et typisk tysk forretningspalads med hjørnetårn og flere indgange og porte. Kilde: skyscrapercity.com

Det hemmelige barn i Danmark

 

Nevøen Frithjof, den danske møllers datter og Julius' hemmelige barn (...eller?)

Ved det ny århundredes begyndelse – i år 1900 - boede Julius stadig i villaen ”Breidablikk” på Møllevannsstykket lige udenfor Kristiansand. Økonomien i hans og familiens firmaer var under pres, og man havde måtte afvikle flere engagementer og måske endda ty til nogle "kunstgreb! - omrokering af investeringer etc. - for at få pengene til at løbe rundt for alle, men J. O. Gundersen & Co. overlevede trods alt den store fejlslagne satsning i Oslo,

 

Hos Julius på 2. etage i "Breidablikk" boede også nevøen Peter - en af broderen Johan Severins sønner - som på daværende tidspunkt var et par og tyve år og kontormand i J. O. Gundersen & Co. På 1. etage boede broderen Sigvard Emil og den fælles husholderske. Andetsteds i Kristiansand - hos familien Strandenæs, som var broderen Johan Severins ældste datter og hendes mand og børn - boede yderligere to af Johan Severins sønner - drengene Ragnvald og Frithjof på hhv. 16 og 14 år. Ragnvald var da mekanikerlærling, og Frithjof gik på Katedralskolen. Det var en  nødvndighed, at Johans halvvoksne sønner kunne bo i Kristiansand hos familie, da det - trods nyetableret togforbindelse - var for langt og for besværligt at skulle rejse mellem Lande i Grendi og Kristiansand hver dag  for at kunne passe skole, job og lærepladser. Der var dog nok også andre forhold, der spillede ind. Deres onkel Julius for eksempel havde ikke bare en bolig i Kristiansand, men også plads, penge og antagelig et vist personligt overskud, som en ung knægt med mange søskende, en træt mor og en travl far nok fandt attraktivt. Forholdene hos Julius var formodentlig meget anderledes end hjemme hos familien på Lande, og den barn- og hustruløse Julius fandt antagelig glæde ved at tage sig af en af sine unge nevøer. Senere kom også nevøen Frithjof til at bo hos sin onkel, og Ole-Johan Bay Gundersen – Frithjofs søn – fortæller, at der både dengang og senere herskede et godt og varmt forhold mellem Julius og nevøen. Sidstnævnte var meget knyttet til sin mor, men senere breve fra Julius til Frithjof afslører, at forholdet mellem onkel og nevø også var tæt – og nok endda en del tættere, end det forhold der eksisterede mellem drengen og hans far, Johan Severin. Det kan der have været mange forskellige årsager til, men taget i betragtning at Johan var en temmelig travl mand med mange jern i ilden, og at der i øvrigt var virkelig mange andre børn i familien at dele opmærksomheden med, fandt Frithjof formodentlig i Julius netop den nærhed og opmærksomhed, han havde brug for. År senere, da Frithjof ellers havde slået sig ned i USA, var det også netop Julius, der sammen med drengens mor overtalte ham til at flytte hjem til Norge igen for i stedet at bosætte sig i sit hjemland.

 

I det ny århundredes allerspædeste start var Julius i kontakt med en ung kvinde, Bolette Nielsen, der var i begyndelsen af tyverne, ugift og datter af den netop afdøde danskfødte tidligere møller i Mosby ved ”Høje Fabrikker” udenfor Kristiansand. Hvordan de to kom i tæt kontakt med hinanden, og hvordan omstændighederne omkring deres forhold var, er ikke let at vide. Måske arbejdede hun i hans virksomhed eller hans vinudsalg i Kristiansand eller Kristiania (Oslo), eller måske var hun tjenestepige hos en af hans bekendte. De kan også være kommet i kontakt med hinanden i Mosby, hvor begges familier jo havde - eller havde haft - deres gang. Det er ikke til at sige, men i løbet af sommeren år 1900 stod det i hvert fald klart, at Bolette var gravid - og Julius var den kommende barnefader. Han havde dog absolut intet ønske om en fremtid som ægtemand og far til Bolette og hendes kommende barn, så det arangeredes, at den unge kvinde skulle tage til Danmark for at føde sit barn. Hun tog derfor turen til Århus, hvor hun sammen med sin mor lod sig installere som logerende i et værelse i en lejlighed i Absalonsgade 23, stuen til venstre. Moderen boede på dette tidspunkt allerede i Danmark, og da hun kort forinden var blevet enke, havde hun valgt at etablere sig i København, men kunne altså godt lige først tage en tid i Århus sammn med sin datter.

 

De flyttede ind i slutningen af år 1900 eller i begyndelsen af januar 1901, og den 21. januar 1901 fødte Bolette sin søn på denne adresse. Den 3. marts samme år blev sønnen døbt Bjarne Gundersen af Pastor Fryd i Skt Pouls Kirke i Århus. Ved denne lejlighed udlagdes Grossérer Julius O. Gundersen fra Kristiansand som fader til den spæde dreng, som af samme årsag tildeltes norsk statsborgerskab.

 

Bolette forlader sit barn

Det har ikke været let at finde ud af noget om tiden umiddelbart efter Bjarnes fødsel, men af folketællingen af 1. februar 1901, hvor Bolette, hendes mor og hendes søn ses boende i Absalonsgade i Århus, fremgår det endvidere, at Bolettes mor, som ifølge netop denne folketælling var blevet enke året før, var hjemhørende i København. Det er dog interessant, at der også for Bolettes lille søn, Bjarne, står anført, at han var hjemhørende i København, mens hans mor står anført som hjemhørende i Norge. Med baggrund heri kan man gætte på, at tanken var, at drengen skulle følge med sin mormor til København, når Bolette efter fødslen skulle rejse tilbage til Norge.

Antagelig blev Bolttes mor syg eller simpelthen for gammel til at tage vare på Bjarne, for  allerede i Januar 1902 – da han var 1 år gammel - blev han sat i pleje hos et ungt ægtepar i Århus, arbejdsmand Peter Christian Jensen og hustru Thrine Jette Marie Jacobsen.

 

Nyt liv

Hurtigt efter at være flyttet tilbage til Norge igen, skulle Bolette pludselig giftes - med Hans Helbarth Christoffersen, som hun meget hurtigt var blevet gravid med. Parret giftede sig med hinanden allerede den 15. juni 1902 i Kristiania (Oslo), hvor de også bosatte sig i hans lejlighed i xxxxx

 

Hans var året før – i 1901 – blevet enkemand, og stod efter hustruens død tilbage med fire nu moderløse  børn, som han skulle tage vare på. Det kan ikke have været let – specielt ikke fordi han var handelsrejsende, og derfor ikke kunne være hjemme og tage vare på børnene i dagligdagen. Dette kan - sammen med Bolettes graviditet - have været årsagen til, at de to giftede sig efter - tilsyneladende -  meget kort bekendtskab.

 

Da Hans Helbarth - som ovenfor fortalt - var handelsrejsende ligesom Julius, vil det være nærliggende at undersøge nærmere, hvor han egentlig var ansat. Kan han  mon have været ansat i ”J.O.Gundersen & Co.” eller hos en af Julius’ bekendte eller samarbejdspartnere? Og kan ægteskabet, Hans og Bolette imellem, i virkeligheden indledningsvis have været et praktisk arrangement orkestreret eller opmuntret af Julius?

 

Fra familien forlyder det, at Hans var ”rejsende i sko”, men måske han også handlede med tekstiler? Måske kan man forestille sig, at han handlede tekstiler med Høie Fabrikker, som godt nok lå i  Mosby, men som jo havde repræsentanter for ejerne – heriblandt Julius - i Kristiansand. Det er i hvert fald tankevækkende, at Hans Helbarth, der ellers boede med sin hustru i Kristiania (Oslo), rent faktisk i folketællingen år 1900 var opført i Kristiansand som midlertidig logerende og handelsrejsende – og dette i Fru Sophie Marie Mathiesens hotel på Vestre Strandgate 22 – få meters afstand fra J.O. Gundersen & Co’s domicil. Det kan være en ren tilfældighed, at Hans var i Kristiansand, og dér boede så tæt på Julius’ firma (i øvrigt netop dét år hvor Bolette blev gravid), men det er nærliggende at forestille sig, at Julius og Hans kendte hinanden, og at Bolette og Hans derfor også før eller efter fødslen af Bjarne lærte hinanden at kende igennem Julius. Alternativt kan Bolette have kendt Hans og måske lige frem væJulius - som kendte Bolette gennem hendes far den tidligere møller i Mosby ved Høje Fabrikker - måske ligefrem have påtaget sig faderskabet overfor myndighederne i Danmark, simpelthen fordi det var upassende, at en xxxxxxxxxxx så hurtigt efter sin hustrus død skulle have barn med en anden kvinde?

 

Hvis man tager udgangspunkt i, at Julius faktisk var far til Bolettes barn og i antagelsen om, at Julius og Hans kendte hinanden fra tidligere, er korrekt, kan man forestille sig, at ægteskabet i første omgang simpelthen var et praktisk arrangement. Julius havde formodentlig brug for og lyst til at få Bolette ”placeret” godt og ”ufarligt” i et ægteskab med en helst god mand, mens Hans på sin side havde brug for en kvinde, der kunne fungere som mor for hans børn. Bolette havde på sin side været igennem en utryg og turbulent tid og ønskede måske ro, tryghed, stabilitet og sikkerhed, og der kan jo strengt taget også have været tale om, at Julius gav et mere end pænt tilskud til at sætte det nye ægteskab i vej - om man så må sige. Hans og Bolette kom faktisk til penge og var i stand til at foretage nogle ret store invsteringer, så teorien kan meget vel være rigtig.

 

Alternativt kan man måske forestille sig, at Hans og Bolette allerede kendte hinanden, inden hun som gravid tog til Danmark? Eller kan man måske ligefrem forestille sig, at de kendte hinanden så godt, at Hans i virkeligheden var far til Bolettes barn, der måske blev til under uheldige omstændigheder, fordi Hans allerede var gift? Kan Julius ligefrem have påtaget sig faderskabet for at hjælpe en god ven i knibe og datteren af en netop afdød tidligere forretningsforbindelse (Bolette var jo datter af mølleren i Mosby, som må antages at have været i forretningsmæssig forbindelse md Høie Fabrikker)? 

 

Overvejer man ovenstående spørgsmål, antydninger og scenarier nærmere, må man sige, at det er tankevækkende, at både mølleren i Kristiansand – Bolettes far - og Hans Helbarths hustru begge netop afgik ved døden i tiden op til Bolettes nedkomst med sønnen Bjarne. Det har desværre ikke været muligt for mig at findeHans Helbarths hustrus død og begravelse i de norske kirkebøger. Kan svaret på, hvordan forholdet mellem Julius, Hans Helbart og Bolette var, mon knytte sig til de to dødsfald, eller er det simpelthen for ”tænkt”? Det må tiden – og den dokumentation der måske fremkommer senere - vise.

 

Ved udgangen af samme år, som vielsen fandt sted, fik Hans og Bolette datteren Gudrun, som altså var Bjarnes ukendte halvsøster i Norge.

© 2020 by Helle Jul Ruby