Bryder du dig ikke om musikken, kan du slukke
for den på den orange knap til venstre.

Poul

 

Barndom og ungdom, 1848-1870

 
Poul Christian Madsen blev født i 1848 som tredje barn af fæstehusmand Mads Christian Poulsen og dennes hustru Mariane Danielsdatter. Hans mors slægt havde gennem generationer fæstet gården (eller dele af gården) Tandal (også kaldt "Store Tandal") i Hammer Bakker. Tandal hørte til Vestbjerg by i Sulsted sogn, og gården lå i den del af Hammer Bakker, som egentlig hed Vestbjerg Bakker - lige nord for den østlige del af byen Vestbjerg. Pouls mor var selv født på gården Tandal, som hendes mor senere overtog fæstet af og drev videre igennem 31 år med hjælp fra sønnerne, da faderen - Pouls morfar - døde i 1838.

 

Også Pouls fars slægt havde i generationer været gårdmænd i Vestbjerg, Sulsted. Det vides dog ikke med sikkerhed, hvilke gårde i Vestbjerg der var tale om.

Poul selv var født på Tandal ligesom sin mor, men hvor hans mor var født på gården Tandal (Store Tandal), er det overvejende sandsynligt, at Poul selv var født i huset Tandal (Lille Tandal), som formodentlig var uden jordtilliggende, og som hans far enten sad som indsidder eller inderste i eller havde fået i fæste, efter at han var blevet gift med Pouls mor. Man må sige, at det også er højst sandsynligt, at Pouls far i vidt omfang arbejdede som medhjælper på svigermoderens fæstegård, Store Tandal.

Pouls familie var angiveligt ikke ret velhavende. Han havde otte søskende, men det ligger ikke helt klart, hvor mange af disse, der overlevede barndommens sygdomme og de nok noget rå livsvilkår i bakkerne. Men der er i hvert fald intet, der tyder på, at der var velstand i Pouls barndomshjem. Man blev ikke rig af at være fæstehusmand uden jord - og alt peger på, at det var vigtigt (også) i denne familie, at alle hjalp til, hvor de kunne. Det var helt normalt, at drengebørn - fra de var omtrent otte år gamle - passede familiens få dyr, og at pigebørn hjalp til i husholdningen og på marken, fra de var ni-ti år gamle. Så der har med en vis sandsynlighed været tale om, at også Pouls barndom var hård, indebar masser af surt slid og måske knap så megen skolegang – for slet ikke at tale om leg!

Voksenliv og ægteskab, 1870-1896


I 1870, da han var i begyndelsen af tyverne, var Poul ude at tjene. Han var ene-karl hos en Niels Frederiksen i S. Oksbjerg i Vodskov. Senere - da han var 34 år gammel – altså i en ret høj alder – giftede han sig med en kvinde, der var vokset op i den sydøstlige og centrale del af Hammer Bakker. Hun hed Christine Christensdatter, men var kendt under navnet "Vild-Stine". Også Vild-Stine var oppe i alderen, da parret blev gift, så der var altså tale om et ”aldrende” brudepar, der begge var i 30’erne, da de endelig fandt en livsledsager i hinanden. 

Efter brylluppet i 1883 bosatte ægteparret sig midlertidigt og i en ganske kort periode i
det gule hus på Brødland i bakkerne, men ikke længe efter købte Poul af Stines mor det lille Tusborghus, som lå lige i nærheden, for 500 kr.

Alle Poul og Stines børn kom til verden i det lille Tusborghus. Otte måneder og et par dage efter brylluppet fik parret deres første barn, datteren Mariane. Derefter fulgte fire sønner og til allersidst endnu en lille pige. De to af sønnerne døde, mens de var børn, og også den yngste datter fik en hård skæbne – måske nok hårdere, end man overhovedet på nogen måde kan forestille sig.

 

Livet i Tusborg-huset var hårdt og meget fattigt. Også her måtte børnene hjælpe til i dagligdagen – det var simpelthen en nødvendighed, for at man kunne brødføde alle. Det var nok ikke helt let at give børnene "fri" til at gå i skole, og som i så mange meget fattige familier var det i det hele taget nok meget begrænset, hvor megen skolegang og undervisning børnene fik i praksis. Det var helt normalt for meget fattige familier, at forældrene gjorde, hvad de nu kunne for at holde børnene hjemme, så de kunne hjælpe til med arbejdet.

Helt normalt var dog ikke dét, der skete for familien i 1897, hvor en uvederhæftig ung tjenestekarls udtalelser sendte Poul, Stine og deres to døtre i fængsel, hvilket fik intet mindre end katastrofale følger. De efterfølgende 5-10 år blev parret noget nær Danmarkskendte og fik megen omtale og stor støtte og opbakning fra pressen - især fra arbejderpressen. Læs mere her.