Klik på de enkelte billeder for at se dem i fuld størrelse og for evt. link til kilde.

Arkitektens ene tegning til Kongens Gate 7-9

Arkitektens ene tegning til Kongens Gate 7-9

Bygningen skulle bygges som et typisk tysk forretningspalads med hjørnetårn og flere indgange og porte. Kilde: skyscrapercity.com

Arkitektens anden tegning til Kongens Gate 7-9

Arkitektens anden tegning til Kongens Gate 7-9

Bemærk at bygningen skulle udføres med kuppel med spir samt flankeres af to gavle også med spir. Ligeledes skulle bygningen have en høj kvoistetage og flere altaner samt store glassflater i de to nederste etager. Facadaden skulle udføres i tegl og sandsten. Kilde: skyscrapercity.com

Kongens Gate 7-9, Oslo

Kongens Gate 7-9, Oslo

Farvelagt foto af det nye store og færdigbyggede Kristiania-domicil for J. O. Gundersen & Co - et prestigebyggeri, som formodenlig ledte Julius og den øvrige familie ud i store økonomiske vanskeligheder.

Julius' Oslo-bygning i dag

Julius' Oslo-bygning i dag

I dag huser Julius' store hus i Oslo Saga Hotel - et designhotel samt et luksus-hostel. Den fine gamle brede indvendige trappe, der lavedes mellem alle etagerne, står stadig imponerende flot med sit mørke træ og fine smedejernsarbejde.

Store kvaler på mange fronter

 

Om Fru Gundersens død, en kæmpe satsning, pengeproblemer og afhændelse af og brand på Hotel Dølen

 

For at det ikke skal være lyv blev også julen i 1898 en temmelig sørgelig affære for familien Gundersen - og den norske teaterverden. Selve juleaften døde nemlig skuespillerinden Laura Sophie Coucheron Svendsen, Fru Gundersen - Julius’ begavede og meget afholdte svigerinde. I løbet af sommeren 1898 var hun blevet skrantende, bleg og svag, og hun blev ikke rask i løbet af efteråret. Hendes nærmeste var ængstelige, men ikke klar over, hvor galt det i virkeligheden var fat med hende på dette tidspunkt.  Det var hun måske nok selv, for som efteråret skred frem, og vinteren begyndte, blev hun mere og mere melankolsk og talte meget om døden, og om hvor frygteligt det var, at hun skulle forlade Sigvard. Døden i sig selv var hun ikke bange for. Til sidst kunne hun ikke længere komme ud af sin seng. Hun led af, hvad man mente var voldsomme hjerteanfald, og i forbindelse med disse tabte hun ofte bevidstheden. Juledags eftermiddag gled hun ind i en søvn, som hun aldrig vågnede af igen. Hun blev begravet fra Trefoldighedskirken i Kristiania den 31. december 1898, og i kirkebogen blev om dødsårsagen skrevet, at hun døde af ”Vitia Cerebri”, hvilket ikke er en hjertesygdom, men derimod sygdom i hjernen – formodentlig var der tale om en alvorlig hjerneblødning eller blodpropper i hjernen.

 

Efter Lauras død brød Sigvard Emil helt sammen. Han kunne ikke udholde at være i deres fælles hjem i Kristiania (Oslo), så umiddelbart efter hendes begravelse tog han til Gudbrandsdalen. Han sørgede voldsomt, savnede hende og mistede aldeles lysten til det meste – og ikke mindst til teatret.  Han fik det ikke meget bedre, mens han var I Gudbrandsdalen, hvorfor han drog videre til sin barndomsby, Kristiansand, hvor han elskede at opholde sig. Han flyttede sammen med en husbestyrerinde ind på 1. etage hos Julius i huset "Breidablikk" på Møllevandsstykket. Her blev han boende resten af sit liv. Julius selv beboede 2. etage sammen med nevøen Peter J. Gundersen, der var kontorist i J. O. Gundersen og Co. Der var hhv. 5 og 6 værelser på de to etager, så der må have været tale om et forholdsvis stort hus. Til huset hørte i øvrigt også have med frugttræer samt stalde, lo og diverse udhuse.

 

Stor satsning i Oslo

I de sidste år af det 19. århundrede planlagde Julius og Heinrich Martens at udvide deres vinkoncern med endnu en ny, flot og respektindgydende forretningsbygning – denne gang i Kristiania (Oslo). Planen kunne virkeliggøres, da de med Johan Severin og Johan Petter Johnsen dannede endnu et konsortium, der i fællesskab kunne finansiere byggeriet. Investeringen var enorm – ifølge forlydender svarede den til en nutidig investering på flere hundrede milioner kroner. En byggegrund på Kongensgate 7 (tidl. Rådhusgate 15) i Kristiania (Oslo) blev købt, og en i tiden populær arkitekt, Carl August Michalsen, fik den krævende opgave at tegne det imponerende hjørnehus, der skulle erstatte vinfirmaets tidligere forretning i byen og fremover huse afdelingen i den norske hovedstad.

 

I 1899 stod det imponerende "forretningspalads" med kuppel, spir, et par altaner og store glasflader i de nederste to forretningsetager klar til at rumme, hvad der vel planlagdes at skulle være Norges – og nok også Nordens – mest overlegne vinfirmas domicil i hovedstaden. Sådan kom det dog ikke til at gå. For ligesom investeringen var enorm, var den også forbundet med risiko. Her taltes jo ikke ”bare” om, at en enkelt mands formue stod på spil. Der var tale om en investering, som ville kunne mærkes i hele familien, hvis den slog fejl. Og det gjorde den tilsyneladende.

Hvorfor, og hvad der gik galt, står ikke klart, men resultatet var blandt andet, at familien måtte sælge ud og afvikle flere af sine og familie-firmaernes ejendomme og andre aktiver. For at undgå en konkurs og for at sikre kreditorernes tilgodehavender, måtte Julius acceptere en økonomisk akkord - en gældsaftale. Antagelig var der gået en betalingsstandsning forud derfor. Hvor vidt akkorden var frivillig eller påtvunget, er det ikke lykkedes at konstatere, ligesom det heller ikke med sikkerhed står klart, om den nye fine bygning i Kristiania (Oslo) nogen sinde kom i brug som vinforretning. Til gengæld lykkedes det – trods det store tilbageslag - Julius at videreføre sin virksomhed. Det skulle dog senere komme til endnu en situation, hvor han måtte acceptere en økonomisk akkord, men de nærmere omstændigheder derom fortaber sig  desværre også i det uvisse.

 

”Forretningspaladset” i Kongens Gate 7-9 i Kristiania (Oslo) står stadig på sin plads den dag i dag, men desværre har det mistet en del af sin oprindelige storhed og elegance – der er fjernet en væsentlig del af dekorationen, og på kuplen er påsat et nyt og langt mere forenklet spir. I dag huser bygningen et lækkert designhotel og et luksus-hostel.

Farvel til Hotel Dølen

Også for storebroderen Johan Severins vedkommende varslede det gamle århundredes afslutning nye tider. Millionbyggeriet i Kristiania medførte også økonomiske vanskeligheder for ham, og i den forbindelse måtte han i 1899 afhænde Hotel Dølen til bestyrerinden, Fru Severine Syvertsen. Hun fortsatte med at drive hotellet frem til 1919, hvor hun solgte det til Brødrene Skibsrud. Kort efter salget brændte hotelbygningen ned, men i 1921 blev det genopbygget, og er stadig den dag i dag et yderst populært sted - bl.a. på grund af restaurantens søndagsbuffet, som kan samle 2-300 gæster, der gerne kommer langvejs fra.

© 2020 by Helle Jul Ruby