Klik på de enkelte billeder for yderl. info og for at se dem i fuld størrelse

Boligerne i Kristiansand

Boligerne i Kristiansand

Beligenheden af familiens boliger i Kristiansand-kvadraturen (klik for at forstørre og se de røde cirkler): 1: Rachels barndomshjem i Gyldenløves Gate 47 2: Familiens første hus og forretning i Konsumsjonsgaten 3: Familiens nye store bolig på Vestre Strandgate Kilde: Kortet er fundet på wikimedia.org og derefter tilpasset.

Kristiansand i 1800-tallet

Kristiansand i 1800-tallet

Et kig ud over de mange fantastisk smukke træhuse i Kristiansand i sidste halvdel af 1800-tallet. Fotoet er taget, før den store bybrand i 1892 tog mange af de gamle og letantændelige huse i byen. Efter branden blev mange af de nedbrændte træhuse erstattet af nye murstenshuse, og dermed ændredes bybilledet en del. Kilde: Jeg er i tvivl om, hvorfra jeg har dette foto... Derfor: Hvis du har ophavsretten til fotoet og ikke ønsker det gengivet her på sitet, bedes du venligst kontakte mig.

En bid af Vestre Havn, 1818

En bid af Vestre Havn, 1818

I Vestre Strandgate 36 ud mod havnen ses skolen med det sorte tag og til højre derfor ses det hus (med "trekant" i taget), der senere blev familien Gundersens hjem i Kristiansand. Detalje af akvarel af Dreier på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design. Kilde: "Om eldre håndverkere i Kristiansand" af Jan Henrik Munksgaard

Fam. Gundersens hjem

Fam. Gundersens hjem

Et kig ned gennem Vestre Strandgate. Længst til venstre ses skolen i nr. 36. Dernæst kommer "udløbet" af H. Wergelandsgate, og på den anden side af denne - som nærmeste nabo til skolen, ses fam. Gundersens store hus i Vestre Strandgate 34. På den anden side af Vestre Strangate ses en meget stor murstensbygning, der i høj grad også var knyttet til familien Gundersen - mere herom senere i bretningen. Billedet er fra begyndelsen af 1900-tallet. Kilde: facebook.com (A. K. Bjelland Løvfall)

Familien Gundersens første år

 

Store tragedier i familien og store udvidelser af forretningen

 

Hvad der fik Julius Octavius' forældre til at give deres yngste søn dette ganske statelige navn med tydelige referencer til  de gamle romerske kejsere, kan man kun gisne om. Måske han kom til verden ved kejsersnit? På dette tidspunkt var kejsersnit stadig forbundet med stor risiko for især barnemoderen, men det kunne være eneste udvej i en ellers dybt kompliceret barnefødsel. Uanset om Julius kom til verden på denne vis eller ej, klarede såvel mor som barn i hvert fald denne fødsel uden at miste livet. Glæden varede dog kort, for allerede i 1853 – den 24. marts - døde han mor, Rachel, kun 46 år gammel, af et såkaldt ”lungeslag”; et udtryk for hjertesvigt formodentlig som følge af vand i lungerne. Dette kan have været forårsaget af mange forskellige sygdomme - heriblandt lungekræft, tuberkulose etc.

 

Julius var altså bare 6 år gammel, da han mistede sin mor, og faderen, John, giftede sig aldrig igen, men levede resten af sit liv som overordentligt hårdtarbejdende enkemand. Rachels søster,  ”Moster Signe”, flyttede efter hendes død ind i huset hos familien, hvor hun fungerede som husbestyrerinde, indtil hun selv giftede sig og stiftede familie. Denne ”Moster Signe” må være Rachels storesøster, Signe Johnsdatter Sæveland, født 1803 i Kristiansand.

 

Johns grossist- og købmandsvirksomhed må have været en succes, for samme år som Rachel døde, stod det klart, at såvel virksomheden som familien havde brug for mere plads. Han valgte derfor at investere i endnu en ejendom med tilhørende stor have, som lå i Vestre Strandgate 34. Det var et stort hus, der lå på hjørnet til Henrik Wergelandsgate – den tidligere Konsumsjonsgaten. Vestre Strandgate var på denne tid blandt de største og vigtigste købmandsgader i Kristiansand, og den lå - og ligger - ved Vesthavnen og kan skimtes på gamle fotos og tegninger af byen set fra vandet. Hertil flyttede John sin familie, og det store hus blev altså Julius’ nye barndomshjem, mens det gamle hus blev brugt til forretning, lager osv.

Hvordan Julius’ barndom i øvrigt forløb, hvor og hvor længe han gik i skole, hvilke legekammerater han havde osv., står indtil videre hen i det uvisse. Formodentlig var hans barndom og ungdom  kraftigt præget af den øvrige families aktiviteter i familievirksomheden. Som det yngste barn så han til, mens de ældre brødre trådte ind i denne, hvor de fik muligheden for at lære købmandsfaget fra bunden. De startede som handelsbetjente – ekspedienter – og arbejdede sig støt og roligt op, i takt med at de lærte faget og forretningen at kende. Man kan gætte på, at Julius  allerede fra lille nærmest var i oplæring til som ung mand også at kunne gå ind i virksomheden på samme vis som sine ældre brødre.

 

I 1858 ramte ulykken atter familien, da Julius’ ældste bror, Gunvald Rudolph, døde kun 23 år gammel af forkølelsesfeber i forbindelse med tæring (tuberkulose). Han var på daværende tidspunkt handelsbetjent i faderens forretning, og var formodentlig udset til med tiden at skulle overtage den overordnede ledelse af familievirksomheden. Dette kom jo så desværre ikke til at ske.

 

Lilloe Bomuldsspinneri

Samme år købte faderen på en konkurs-auktion ”Lilloe Bomuldsspinneri” med tilliggende ejendomme i Høie ved Mosby, nord for Kristiansand. Han betalte 7.000 speciedaler for spinderiet, og der må have været tale om lidt af et økonomisk kup, for fabrikken var vurderet til 20.000 speciedaler, men John fik den altså for et betydeligt lavere beløb og kunne nu udover købmand, grosserer og butiksejer også kalde sig fabriksejer. Han ansatte den tidligere ejer og grundlægger af spinderiet, Peter Julius Lilloe, som bestyrer, og som sådan fortsatte denne lige til 1876. Lilleø boede i den private villa ved spinderiet, som blot kaldtes ”Privaten” og som også senere kom til at huse virksomhedens ejere eller disponenter. Samtidig ejede Lilloe stadig det – også af ham selv grundlagte - væveri, der lå ved siden af spinderiet.

 

Selvom Peter Julius Lilloe ikke havde økonomisk succes som ejer af spinderiet, var han en dygtig bestyrer for John Gundersen, og i årene

han var ansat, lykkedes det ham løbende at udvikle og forbedre virksomheden betydeligt. Spinderiet blev altså en stor succes i årene efter opkøbet.

 

Udover 40-50 arbejdere (mest kvinder og unge mænd) samt en mester var også et antal helt almindelige skolebørn arbejdende ved spinderiet. Disse gik i skole hver anden dag, og de øvrige dage arbejdede de på spinderiet fra kl. 6 om morgenen til kl. 19 om aftenen med 1½ times middagspause. For dette fik de 20 øre om dagen. Det var dengang ganske normalt, at børn – især fra fattige familier - arbejdede på næsten lige fod med voksne. Ofte var familierne dybt afhængige af den løn, børnene kunne bidrage med til familiens overlevelse, selvom den i reglen var meget lav.

 

© 2020 by Helle Jul Ruby

Boligerne i Kristiansand

Beligenheden af familiens boliger i Kristiansand-kvadraturen (klik for at forstørre og se de røde cirkler): 1: Rachels barndomshjem i Gyldenløves Gate 47 2: Familiens første hus og forretning i Konsumsjonsgaten 3: Familiens nye store bolig på Vestre Strandgate Kilde: Kortet er fundet på wikimedia.org og derefter tilpasset.